Hyggeligt sommerhus beliggende tæt på stranden i Nr. Lyngby, kun ca. 5 km fra Løkken by. Man træder ind i entreen, hvorfra der er adgang til husets 2 fine værelser. Det ene værelse er med dobbeltseng, mens det andet er med køjeseng. Fortsætter man ind, så kommer man ind i den lyse stue, hvor der.. Læs mere...
Hyggeligt sommerhus beliggende tæt på stranden i Nr. Lyngby, kun ca. 5 km fra Løkken by. Man træder ind i entreen, hvorfra der er adgang til husets 2 fine værelser. Det ene værelse er med dobbeltseng, mens det andet er med køjeseng. Fortsætter man ind, så kommer man ind i den lyse stue, hvor der både er plads til spisebord og sofaområde. Der er brændeovn i stuen, som giver en rigtig hyggelig stemning. Fra stuen kan man gå ud i køkkenet, hvor der er plads til alt hvad der er brug for. Fra det ene værelse er der adgang til badeværelset. Udenfor er der 2 terrasser, hvor man kan sidde og nyde solen og slappe af. Den ene er der udgang til fra stuen, mens den anden er der udgang til fra entreen. Fra terrassen udenfor stuen er der en dejlig udsigt udover landskabet og ned mod vandet. Denne terrasse vender mod vest, så man kan sidde og nyde solen langt ud på aftnen også. Huset er beliggende på en dejlig, stor og ugeneret grund med god plads til leg og hygge. Ring og book en fremvisning på tlf. 72 119 114.
Huset opvarmes med EL og brændeovn.
Området:
Nr. Lyngby er et lille hyggeligt og populært sommerhusområde nær kysten mellem Løkken og Lønstrup. Nr. Lyngby byder på dejlig og storslåede natur ved Vesterhavet. Den 9 km lange strand er en fin sandstrand med Blåt flag, og er velegnet til solbadning og sandsportsaktiviteter. Vesterhavet er særdeles velegnet til badning, surfing og vandsportsaktiviteter. Det naturskønne område indbyder til vandre- eller rideture i terrænet eller på stranden. Rideheste udlejes i området. Bilkørsel er tilladt på hele stranden. Ved nedkørslen til stranden er der en flot solnedgangsplads. Nr. Lyngby er kendt for sine 30-40 meter høje klinter, hvilket giver ideelle muligheder for paragliding og drageflyvning. Derudover finder man også Fisherman's Rest, som er en stemningsfyldt engelsk pub i Nr. Lyngby, hvor man både kan få lækker mad, høre livemusik og nyde en øl fra det store udvalg af udenlandske øl. Kun et par km fra Nr. Lyngby ligger Family Farm Fun Park, hvor man kan klappe og fodre de tamme husdyr, ride på ponyer og meget mere. Få km fra Nr. Lyngby kan man opleve Rubjerg Knude, som er en 90 m høj bakkeø, der menes at være skabt af indlandsisen under den sidste istid, og Rubjerg Knude Fyr, som er et delvist tilsandet fyr. Feriebyen Løkken ligger kun 5 km fra Nr. Lyngby. Her er der gallerier, kunstbutikker, arbejdende bolsjekogeri og lyststøberi, gamle, charmerende fiskerhuse, et utal af butikker, cafeer og restauranter samt et livligt natteliv... Læs mindre...