Utroligt flot og velholdt sommerhus med en fredelig beliggenhed, kun 850 meter fra stranden. Sommerhuset har i alt tre gode værelser. Man træder ind i entreen, hvorfra der er adgang til 2 af værelserne,samt badeværelset. Værelserne er dejlige lyse og rummelige, og det ene er med dobbeltseng, mens.. Læs mere...
Utroligt flot og velholdt sommerhus med en fredelig beliggenhed, kun 850 meter fra stranden. Sommerhuset har i alt tre gode værelser. Man træder ind i entreen, hvorfra der er adgang til 2 af værelserne,samt badeværelset. Værelserne er dejlige lyse og rummelige, og det ene er med dobbeltseng, mens det andet er med 2 enkelte senge. Det er et mindre, men ellers rigtig fint badeværelse. Køkken og stue er i åben forbindelse med hinanden. Køkkenet fremstår moderne og er meget åbent. Stuen er utrolig stor og lækker, her er der masser af plads til at hele familien kan samles. Man får masser af lys ind fra de store vinduespartier ud mod terrassen. Her er også en brændeovn, som er med til at give en hyggelig stemning. Fra både stue, køkken og entre er der direkte udgang til de store og lækre terrassearealer, hvor man har mulighed for at nyde solen hele dagen. Lige uden for stuen er der et anneks, hvor det tredje værelse er. Det er rigtig lyst og fint med 2 enkelte senge. Et rigtig dejligt sommerhus, som er et kig værd, så ring til os på tlf. 72 119 114 og book en fremvisning. Huset opvarmes med el.
Området:
Grønhøj ligger mellem feriebyerne Blokhus og Løkken. I Grønhøj er afslapning og hygge i naturskønne omgivelser i højsæde. Den gode strand og det afvekslende bagland med klitplantager, moser, enge og skove gør området til et særdeles attraktivt og roligt ferieområde. Grønhøj strand hører til blandt de bedste i Danmark. Den fine, brede sandstrand ligger lige foran et bælte af høje, imponerende klitter med marehalm og læfyldte gryder. Stranden har Blå flag, og det er tilladt at køre i bil på stranden. Stranden er ideel til badning, solbadning og windsurfing. Derudover kan man paraglide fra de høje skrænter. Stranden er børnevenlig med lavt vand et godt stykke ud og en herlig blød sandbund, hvor der er mulighed for at finde rav. Sidst på eftermiddagen kan man ofte købe frisk fisk af fiskerne. I det fredede naturområde Lille Norge mellem Grønhøj og Saltum kan man opleve et kuperet landskab med skov, hav og klitplantage. Fra udsigtspunktet Guldagerhøj i området kan man se ud over hele Jammerbugten. De smukke skov- og naturarealer indbyder til cykel- og vandreture. Der findes en købmand og restaurant i området, men ellers kan indkøb foretages i de større feriebyer, som f.eks. Løkken og Blokhus. Feriebyen Løkken ligger kun 6 km fra Grønhøj. Her er der gallerier, kunstbutikker, arbejdende bolsjekogeri og lyststøberi, gamle, charmerende fiskerhuse, et utal af butikker, cafeer og restauranter samt et livligt natteliv... Læs mindre...