Sommerhus på fredelig beliggenhed kun få kilometer syd for Løkken by. Her er der tale om et særdeles pænt og velholdt hus. Der har siden renoveringen i 2006 ikke været nogen udlejning på huset og det har været begrænset brugt af nuværende husejer. Fra man træder ind i huset, fornemmer man den.. Læs mere...
Sommerhus på fredelig beliggenhed kun få kilometer syd for Løkken by. Her er der tale om et særdeles pænt og velholdt hus. Der har siden renoveringen i 2006 ikke været nogen udlejning på huset og det har været begrænset brugt af nuværende husejer. Fra man træder ind i huset, fornemmer man den bevarede sommerhusstemning. Der er et dejligt lyst badeværelse med separat bruseniche. I entreen er der adgang til 2 af husets værelser. Forsætter man ind i huset rammer man det fantastiske køkken alrum. Her er der et lyst og åbent rum hvor sommerhusstemningen kan få lov at blomstre. Fra stuen er der også adgang til det ekstra tilbygget soveværelse. Fra stuen er der udgang til den store dejlige terrasse. Her er en del af den overdækket og med muligheder for at nyde det gode vejr langt ud på aftenen. Grunden er stort og aflukket, trods det ligger i et hyggeligt sommerhus område med skønne naboer. Ring på 72 119 114 i dag og hør nærmere.
Huset opvarmes med brændeovn og EL.
Området:~ Grønhøj ligger mellem feriebyerne Blokhus og Løkken. I Grønhøj er afslapning og hygge i naturskønne omgivelser i højsæde. Den gode strand og det afvekslende bagland med klitplantager, moser, enge og skove gør området til et særdeles attraktivt og roligt ferieområde. Grønhøj strand hører til blandt de bedste i Danmark. Den fine, brede sandstrand ligger lige foran et bælte af høje, imponerende klitter med marehalm og læfyldte gryder. Stranden har Blå flag, og det er tilladt at køre i bil på stranden. Stranden er ideel til badning, solbadning og windsurfing. Derudover kan man paraglide fra de høje skrænter. Stranden er børnevenlig med lavt vand et godt stykke ud og en herlig blød sandbund, hvor der er mulighed for at finde rav. Sidst på eftermiddagen kan man ofte købe frisk fisk af fiskerne. I det fredede naturområde Lille Norge mellem Grønhøj og Saltum kan man opleve et kuperet landskab med skov, hav og klitplantage. Fra udsigtspunktet Guldagerhøj i området kan man se ud over hele Jammerbugten. De smukke skov- og naturarealer indbyder til cykel- og vandreture. Der findes en købmand og restaurant i området, men ellers kan indkøb foretages i de større feriebyer, som f.eks. Løkken og Blokhus. Feriebyen Løkken ligger kun 6 km fra Grønhøj. Her er der gallerier, kunstbutikker, arbejdende bolsjekogeri og lyststøberi, gamle, charmerende fiskerhuse, et utal af butikker, cafeer og restauranter samt et livligt natteliv.. Læs mindre...