Rigtig hyggelig og charmerende sommerhus beliggende i det gamle Furreby område, her har du et sommerhus i gåafstand til både Løkken strand og by.
I huset træder du ind i større entré, hvor der er god plads til overtøj, fodtøj m.m., herfra fordeler sig to værelser og en gang, der fører til køkken,.. Læs mere...
Rigtig hyggelig og charmerende sommerhus beliggende i det gamle Furreby område, her har du et sommerhus i gåafstand til både Løkken strand og by.
I huset træder du ind i større entré, hvor der er god plads til overtøj, fodtøj m.m., herfra fordeler sig to værelser og en gang, der fører til køkken, toilet, stue og et yderligere værelse.
Stue og køkken ligger i åben forbindelse, stuen er klart huset midt punkt. De store vinduespartier fra begge sider skaber et fantastisk lys i stuen. Her er både plads til stor spisestue og sofa arrangement, hertil brændeovn, der er en god og hyggelig varmekilde i huset.
Endvidere badeværelse med bruseniche.
I husets stue er der udgang til en dejlig lukket syd øst vendt terrasse, der gør der muligt at nyde roen, en kop kaffe og den dejlige morgen sol. Ligeledes at kunne nyde solen op af dagen.
Huset opvarmes med elvarme og brændeovn.
Området:
Løkken er en populær ferieby i det Nordvestlige Jylland. I Løkkens gamle bydel ligger de charmerende fiskerhuse ned til havnen og de gamle pakhuse fra byens skudehandel. Derudover er der også et utal af butikker, cafeer og restauranter, som man kan besøge, samt et livligt natteliv. Naturen omkring Løkken er meget varieret. Her er brede sandstrande ved Vesterhavet, frodige enge, samt store skovområder bag byen. Løkken byder på en af Nordeuropas bedste badestrande. Den brede, hvide, 10 km lange sandstrand er kendetegnet ved de hvide badehuse langs de høje, afskærmende klitter med marehalm. Biler er tilladt på stranden. Stranden er velegnet til både badning og windsurfing. Her bliver fiskekutterene trukket op på land, og så kan man købe friskfanget fisk. Byen byder på et væld af aktivitetsmuligheder. Her finder man Løkken golfklub, med både en 18-hullers og 9-hullers, Put & Take fiskeparker og tennisbaner. I Løkken finder man også Action House, hvor der både er bowlingbaner, lasergame, paintball, gokarts, spillehal, restaurant og diskotek. I Løkken kan man besøge flere gallerier og kunstbutikker. Man kan også opleve det arbejdende bolsjekogeri eller lyststøberi midt i byen og kystfiskerimuseet. Løkken har et livligt kulturliv for alle aldre. Bl.a. arrangeres der koncerter, kræmmermarked, antikmesse, strandaerobic, sandkonkurrencer samt guidede by- og klitvandringer i sommerperioden... Læs mindre...