Lige syd for Løkken ligger dette indbydende og nyrenoverede sommerhus.~
Sommerhuset ligger blot en cykel- eller gåtur fra Løkken by med gode butikker, indkøbsmuligheder, aktiviteter og ikke mindst den hyggelige stemning, der er på Torvet en varm sommerdag. Her kan I kan købe is, kaffe eller nyde en .. Læs mere...
Lige syd for Løkken ligger dette indbydende og nyrenoverede sommerhus.~
Sommerhuset ligger blot en cykel- eller gåtur fra Løkken by med gode butikker, indkøbsmuligheder, aktiviteter og ikke mindst den hyggelige stemning, der er på Torvet en varm sommerdag. Her kan I kan købe is, kaffe eller nyde en god middag på en af restauranterne, mens I følger med i livet på Torvet fra de tilhørende terrasser.
Huset har gennemgået en omfattende istandsættelse i 2018, så det fremstår lyst og lækkert.
Allerede når I træder ind i huset, fornemmer I den venlige stemning i et hus med masser af lys og charmerende detaljer.
Huset fordeler sig fra en god entré - om hjørnet er der et nyt, indbydende køkken med god bordplads og tilbehør med alt, hvad I behøver i et sommerhus.
Køkkenet ligger i åben forbindelse med spisepladsen og stuen, hvor der er god plads til hele familien.
Den dejlige stue med flot udsigt over klitlandskabet er det naturlige samlingssted i sommerhuset. ~
Stuen har en brændeovn, så man kan slappe af inden døre på kølige efterårsdage med spil, brændeovn, tæpper og hygge med familien.
I den modsatte ende af huset er der tre gode værelser. De to af værelserne er i dag indrettet som dobbeltværelser men kan også indrettes som enkelt- eller twinbed værelser. I det tredje værelse er der en sovesofa, så rummet kan bruges både som soveværelse og som en ekstra stue.
Badeværelset er som resten af huset nyrenoveret med nye badeværelsesmøbler og bruseniche.
Huset har nogle herlige terrasser, hvor man kan nyde solen hele dagen. En skøn morgenterrasse der har udsigt til et stort, åbent friareal med et fascinerende dyreliv. En sydvendt terrasse med sol næsten hele dagen, samt en overdækket terrasse vendt mod klitterne, hvor man kan grille og nyde de lange sommeraftner.
Til sommerhuset er et godt redskabsrum, hvor der er god plads til opbevaring.
Område: Løkken er en populær ferieby i det Nordvestlige Jylland. I Løkkens gamle bydel ligger de charmerende fiskerhuse ned til havnen og de gamle pakhuse fra byens skudehandel. Derudover er der også et utal af butikker, cafeer og restauranter, som man kan besøge, samt et livligt natteliv. Naturen omkring Løkken er meget varieret. Her er brede sandstrande ved Vesterhavet, frodige enge, samt store skovområder bag byen. Løkken byder på en af Nordeuropas bedste badestrande. Den brede, hvide, 10 km lange sandstrand er kendetegnet ved de hvide badehuse langs de høje, afskærmende klitter med marehalm. Biler er tilladt på stranden. Stranden er velegnet til både badning og windsurfing. Her bliver fiskekutterene trukket op på land, og så kan man købe friskfanget fisk.
Byen byder på et væld af aktivitetsmuligheder. Her finder man Løkken golfklub, med både en 18-hullers og 9-hullers, Put & Take fiskeparker og tennisbaner. I Løkken finder man også Action House, hvor der både er bowlingbaner, lasergame, paintball, gokarts, spillehal, restaurant og diskotek. I Løkken kan man besøge flere gallerier og kunstbutikker. Man kan også opleve det arbejdende bolsjekogeri eller lyststøberi midt i byen og kystfiskerimuseet. Løkken har et livligt kulturliv for alle aldre. Bl.a. arrangeres der koncerter, kræmmermarked, antikmesse, strandaerobic, sandkonkurrencer samt guidede by- og klitvandringer i sommerperioden.".. Læs mindre...