Velholdt sommerhus med utrolig fredelig placering i det naturskønne område, Nr. Rubjerg. Herfra er der 500 meter til Nr. Lyngby strand, og 8 km til Løkken midtby. Huset har med den indvendige renovering i 2015, fået helt nyt liv, og det er tydeligt at se hvor lyst og rummeligt huset er. Endvidere.. Læs mere...
Velholdt sommerhus med utrolig fredelig placering i det naturskønne område, Nr. Rubjerg. Herfra er der 500 meter til Nr. Lyngby strand, og 8 km til Løkken midtby. Huset har med den indvendige renovering i 2015, fået helt nyt liv, og det er tydeligt at se hvor lyst og rummeligt huset er. Endvidere fremstår det pænt og nymalet i 2020.
Fra man træder ind i huset, er det tydeligt at mærke, at ejeren har taget godt vare på huset. I huset findes der 3 rummelige værelser. Dertil er der 2 badeværelser, hvoraf det ene har spa og sauna. Husets center er at finde omkring det kombinerede stue/køkken areal. Her er der givet luft til, at sommerhushyggen kan blomstre. Et lille trappetrin går ned til stuen, og her er der dømt rigtig hygge, med brændeovn og de store vinduespartier, som giver god udsigt til den smukke beliggenhed. Når man sidder derfra og kigger ud, er der mulighed for at opleve vildt. Tager man et skridt udenfor på de dejlige terrasser, har man på de høje solskinsdage flot lys og god varme her. Tilhørende huset er der også en stor bred garage på 40 m2. Dette er et sommerhus, der bestemt er et kig værd. Dette sommerhus er udlejet igennem et bureau, og omsatte for kr. 89.909 inkl. forbrug til ejer i 2020. Taget er blevet malet i 2015 + der er kommet helt ny garageport. I 2020 er der lavet nye terrasser. Huset opvarmes med el, brændeovn og en energisparene panasonic varmepumpe.
Området:
Løkken er en populær ferieby i det Nordvestlige Jylland. I Løkkens gamle bydel ligger de charmerende fiskerhuse ned til havnen og de gamle pakhuse fra byens skudehandel. Derudover er der også et utal af butikker, cafeer og restauranter, som man kan besøge, samt et livligt natteliv. Her er brede sandstrande ved Vesterhavet, frodige enge, samt store skovområder bag byen. Løkken byder på en af Nordeuropas bedste badestrande. Den 10 km lange sandstrand er kendetegnet ved de hvide badehuse langs de høje, afskærmende klitter med marehalm. Biler er tilladt på stranden. Stranden er velegnet til både badning og windsurfing. Her bliver fiskekutterene trukket op på land, og så kan man købe friskfanget fisk. Byen byder på Løkken golfklub, med både en 18-hullers og 9-hullers, Put & Take fiskeparker, tennisbaner. I Løkken finder man også Action House, hvor der både er bowlingbaner, lasergame, paintball, gokarts, spillehal, elbiler, internetcafe, restaurant og diskotek. I Løkken kan man besøge flere gallerier og kunstbutikker, det arbejdende bolsjekogeri eller lyststøberi og kystfiskerimuseet. Løkken har et livligt kulturliv for alle aldre. Bl.a. arrangeres der koncerter, kræmmermarked, antikmesse og meget mere... Læs mindre...