Charmerende 4-længet ejendom med gode udbygninger og mange spændende muligheder
Denne spændende ejendom er beliggende i åbne og landlige omgivelser med kun 5 - 10 min. kørsel til Viborg og Skals. Området er fyldt med smuk natur og med gode forbindelser til både byliv og fjorden. Ejendommen ligger.. Læs mere...
Charmerende 4-længet ejendom med gode udbygninger og mange spændende muligheder
Denne spændende ejendom er beliggende i åbne og landlige omgivelser med kun 5 - 10 min. kørsel til Viborg og Skals. Området er fyldt med smuk natur og med gode forbindelser til både byliv og fjorden. Ejendommen ligger på en stikvej til den store Løgstørvej og er godt tilbagetrukket fra trafikken.
Stuehuset
Huset er en 1½ plansvilla fra 1940 (ombygget i 1981) på i alt 147 godt indrettede kvm.
Huset indeholder: Stor gang med god skabsplads og adgang til badeværelse. Hyggeligt køkken med spiseplads og udsigt over haven, stor vinkelstue med direkte udgang til vest-vendt terrasse samt en lille baggang/entre til bagdøren.
Fra gangen finder vi også trappen til husets 1. sal som indeholder fordelergang med adgang til velindrettet badeværelse med brus samt 3 gode værelser.
Udbygninger
Til ejendommen hører der 2 gode udbygninger samt et større redskabsskur til opbevaring.
Den største af udbygningerne har hidtil været benyttet til virksomhed og med 278 gode kvm kan den med stor fordel fortsat benyttes til dette. Bygningen er opført i 1940 og er ombygget i 2005. Hallen er således blevet isoleret og moderniseret. med bl.a. limtræsbjælker, troltex plader i loftet, betongulv. Der er monteret varmepaneler på loftet. For enden af bygningen er der en port med direkte indkørsel fra vejen. I den anden ende af bygningen findes der et mindre rum til opbevaring og et mindre køkken.
Til sidst er der i den vestgående længe godt med lagerplads samt 2 disponible rum med mange gode muligheder.
Den sidste af udbygningerne er opført i 1954, består af 84 kvm og indeholder værksted, garage samt 20 kvm fyrrum. Bygningen har 2 porte til indkørsel af fx biler samt andet. Værkstedet er af nyere dato og fremstår lyst og flot med nye gipslofter og vægge.
Til ejendommen hører også en stor og flot have med bl.a. blomsterbede, buske, drivhus samt et større stykke jord på 9,2 ha. (i øjeblikket udlejet). Der er til ejendommen 2 separate indkørsler til gårdspladsen og porten på udbygningen.
Har du brug for god plads. eller drømmer du om virksomhed, så har du her den idéelle ejendom!
Lyder denne spændende ejendom som noget for dig?
Kontakt os på 8667 1400 for en fremvisning!.. Læs mindre...