Nu udbydes absolut indflytningsklar fritidshus fra 2010 med garage/anneks og i gåafstand til flere skønne rekreative områder.
Fritidshuset er beliggende for enden af en lukket sidevej i det attraktive Virksund, der oser af ferie og familietid. Her er alt fra en skøn sandstrand,
hvor man måske kan.. Læs mere...
Nu udbydes absolut indflytningsklar fritidshus fra 2010 med garage/anneks og i gåafstand til flere skønne rekreative områder.
Fritidshuset er beliggende for enden af en lukket sidevej i det attraktive Virksund, der oser af ferie og familietid. Her er alt fra en skøn sandstrand,
hvor man måske kan spotte de mange sæler der boltrer sig i fjorden til lystbådehavn, kro, campingplads, indkøb af dagligvarer og flere hyggelige spisesteder.
Er du til de mere maritime oplevelser, er der tillige mulighed for at have din kajak/paddle board liggende ved sommerhuset.
Kun få km fra Virksund findes derudover en meget smuk golfbane - Hjarbæk fjord golfcenter, put & take, fodboldgolf m.m.
Er du mere den kulturelle type, ligger flere større byer, såsom Viborg og Skive, inden for godt 20 minutters kørsel derfra.
Fritidshuset er opført i træ med tag af betontagsten. Derudover er det et gennemtænkt fritidshus fra 2010 med gulvvarme overalt, træliste-loft til kip, lyse laminatgulve, klinkegulv i vådrum, jordvarmeanlæg og solceller, der giver et minimalt forbrug af varme og strøm.
Man bydes indenfor i entré med hvide skabe af HTH. Herfra er der adgang til værelsesafdeling med tre værelser, badeværelse med brus - eller til det store åbne køkken/alrum og stue i ét. Absolut stedet hvor familien samles. Køkkenet er HTH, og fra alrum er der endvidere to udgange til den flisebelagte sydvendte terrasse. Ydermere er der indrettet et soveværelse med eget badeværelse med kar og brus.
Derudover følger en stor sydvendt have og terrasse, garage med el-port, depotrum og badeværelse, der tillige kan anvendes som evt. anneks. Bygningen har naturligvis også gulvvarme.
Hvis drømmen er en endnu større grund, kan nabogrunden tilkøbes.
Kontakt os hellere allerede i dag for en uforpligtende fremvisning, hvis denne skal være Jeres på tlf. 8667 1400.
Vi glæder os til at fremvise for Jer... Læs mindre...