Dette charmerende hus ligger centralt i Filskov tæt på købmanden og med kort afstand til friskolen, fribørnehaven og idrætshallen, hvortil der er sikker vej med tunnel under vejen m.m.
Filskov er et stærkt landsbysamfund med et godt sammenhold og et aktivt foreningsliv. Der er arrangementer og.. Læs mere...
Dette charmerende hus ligger centralt i Filskov tæt på købmanden og med kort afstand til friskolen, fribørnehaven og idrætshallen, hvortil der er sikker vej med tunnel under vejen m.m.
Filskov er et stærkt landsbysamfund med et godt sammenhold og et aktivt foreningsliv. Der er arrangementer og aktiviteter for store og små året rundt. Der sker en god udvikling i byen og der flytter mange unge mennesker til. Man er omgivet af skøn natur med hede, marker og eng, hvor Omme Å har sit gennemløb. Der er flere skønne naturstier, hvor man både kan vandre, løbe og cykle. Senest er der anlagt nye mountainbikespor rundt om byen.
Byen har moderne faciliteter og det nyrestaurerede biogasanlæg sørger for billig varme, mens byens eget vandværk leverer vandet og på den lokale kro kan man nyde et godt måltid mad. Med andre ord, så er her de perfekte rammer for at leve et godt og aktivt liv.
Geografisk ligger Filskov ca. midt mellem Vejle, Grindsted, Billund og Give.
Huset er opført i 1925 med 124 kvm fordelt på to plan og en kælder, hvor der er teknikrum. Der er ikke sket modernisering de senere år og det er derfor muligt, at sætte sit eget præg. Via den store garage med viktualierum er der indgang til bryggerset. Her ligger et rummeligt badeværelse og der er udgang til en udestue og indgang til køkkenet, hvor trappen fører til førstesal. Fra køkkenet er der indgang til stuen og videre til et værelse og entréindgangen.
Førstesalen er indrettet med en repos med et indbygget skab samt to sammenhængende værelser.
Til huset hører en skøn lukket have, hvor en stor flot rødbøg skaber læ og skygge til haven samt udestuen og den overdækkede del af terrassen. I haven er der køkkenhave, et godt æbletræ, bærbuske og græsarealer. Derudover medfølger et hønsehus og et drivhus. I forbindelse med huset, med indgang fra den overdækkede terrasse, finder man et godt værksted.
Skal vi vise dig det store potentiale huset har, så ring endelig til os, vi er klar... Læs mindre...