Omgivet af villakvarterets ro og gode naboskab, og samtidig med nem tilgængelighed til Gives byliv, indkøb og spisesteder, ligger Frederiksberggade 34. En flot og indbydende byvilla i hjertet af Give, med en skøn tilhørende grund og som en perfekt base for familien.
Huset, der hedder Fredenslyst, er .. Læs mere...
Omgivet af villakvarterets ro og gode naboskab, og samtidig med nem tilgængelighed til Gives byliv, indkøb og spisesteder, ligger Frederiksberggade 34. En flot og indbydende byvilla i hjertet af Give, med en skøn tilhørende grund og som en perfekt base for familien.
Huset, der hedder Fredenslyst, er indbydende og klassisk. Mange smukke bygningsdetaljer er bevaret, og huset er løbende renoveret både inde og ude. Særligt for en villa i byen, skal nævnes en stor og ugenert have. Hvor der i den grad, er plads til både fordybelse, ro, liv og aktiviteter.
Flere terrasser og solkroge er anlagt gennem haven, mens der nærmest huset, er et stort åbent gårdhavemiljø, med både overdækkede areal og åben terrasse. Grunden er på 1.008 m2, og omkranses yderst, af hæk og hegn mod skel. Man får en dejlig lukket have, med masser af eftermiddags- og aftensol fra vest. Og kan man lide at bruge hænderne, har huset også et godt tilhørende værksted til hobby og fritidsarbejde, og en carport til parkering af bil samt plads til endnu en bil parkering.
Indenfor i boligen er der god plads til en familie, med hele 195 m2 beboelse over to etager. Alt er pænt og nydeligt i huset, og der er soverum på både stueplan og 1. sal. Samlet er her fem værelser, og mulighed for seks plus et repos, der kan anvendes til hjemmekontor eller bibliotek. Indretningen i øvrigt, har de fælles rum placeret centralt i stueplan. Et hyggeligt køkken/alrum og en stue ved siden af. Badeværelse og gæstetoilet ligger i hver ende, mens et bryggers fører fra huset og ud til gårdhaven. På 1. sal er der foruden tre værelser, også en stor stue/aktivitetsrum. Og her er der tilmed brændeovn, som kan opvarme hele etagen på kolde vinterdage.
Fra adressen og huset, står man efter kun 5 minutters gang ved indkøb i Netto eller Brugsen, det samme gælder for stationen, lægehus eller Søndermarksskolen og den tilhørende daginstitution. Byen er ganske tæt på, og man kan benytte alle tilbud og aktiviteter uden at skulle starte en bil. Er man pendler, tager det ligeledes få minutter, at nå til byens motorvejstilkørsler og derfra videre mod øvrige byer... Læs mindre...