Elsker I sommerhuslivet og er I til nostalgi og hygge, så skal I kigge videre på sommerhuset her.
110% uforfalsket og autentisk sommerhus beliggende på en 1.160 m2 stor og privat grund i Skovbrynet. Her er der rigeligt med plads til boldspil og leg og det er altid muligt at finde en læfyldt krog,.. Læs mere...
Elsker I sommerhuslivet og er I til nostalgi og hygge, så skal I kigge videre på sommerhuset her.
110% uforfalsket og autentisk sommerhus beliggende på en 1.160 m2 stor og privat grund i Skovbrynet. Her er der rigeligt med plads til boldspil og leg og det er altid muligt at finde en læfyldt krog, hvor kaffen kan nydes.
Selve huset er opført i 1986 og senere renoveret og tilbygget så man i dag har 63 m2 under tag, fordelt på 38 m2 beboelse og 25 m2 indbygget udestue. Udestuen er fra 2010.
Når man kommer til Tusindfryd bydes man velkommen i en lille entré med adgang til et lille depotrum. Rummet er uundværligt til opbevaring af bl.a. havehynder. Fra entréen er der direkte indgang i udestuen. Et virkeligt lækkert og lyst rum, med 180 graders udsyn til grunden fra de store vinduespartier samt 2 tagvinduer.
Herfra kommer man til stue- og køkkenafsnittet, som for de flestes vedkommende vil lede tankerne direkte tilbage til barndommens sommerhusferier. Rustik beklædning på væggene og vinyl på gulvet. Der er plads til en lille spiseafdeling samt en sofagruppe.
Lille badeværelse med håndbruser. Desuden soveværelse samt et lille køjerum.
Grunden er delvist anlagt med plæne og beplantning og den bagerste del af haven vokser mere vildt.
Der er carport samt et udhus på grunden.
Sommerhusområdet ved Vesterlund er meget naturskønt, og omkranset at flotte områder. For blot at nævne nogen, ligger Odderbæk, Tinnet Krat, hvor Gudenåen udspringer, og også Rørbæk Sø alle i gåafstand herfra. Et smukt og fredeligt område uanset årstiden, og her findes et stort antal vandreruter i og omkring området. Ligesom der også er mulighed for både fiskeri og kanosejlads tæt på.
Vil man opleve større attraktioner i området, kan både Legoland, Lalandia og Givskud Zoo nås på ca. 20 min. Indkøb kan klares i Thyregod blot 4 km herfra eller i Give, hvor butiksudvalget er større, 8 km herfra.
Sommerhusområdet er tilknyttet en grundejerforeningen, som er aktive med forskellige typer arrangementer, og der er fællesområde, hvor der bl.a. er en fælles hytte og en fællesgrill til rådighed... Læs mindre...