Hyggelig ejendom med frodigt haveanlæg, tæt på Givskud
Charmerende og naturskønt i landsbyen Riis, ligger denne bolig. Boligen var oprindeligt byens skole, og indgår stadig i landsbysamfundets trygge omgivelser og sammenhold, mens der også kun er få km til Givskud eller Give. Boligen ligger i.. Læs mere...
Hyggelig ejendom med frodigt haveanlæg, tæt på Givskud
Charmerende og naturskønt i landsbyen Riis, ligger denne bolig. Boligen var oprindeligt byens skole, og indgår stadig i landsbysamfundets trygge omgivelser og sammenhold, mens der også kun er få km til Givskud eller Give. Boligen ligger i landzone, på grænsen til Riis, med et stort haveanlæg rundt om boligen og langs vejen. Grunden er meget privat, tæt omkranset af træer og rummer samlet 4.025 m2.
Boligen ligger frit forrest på grunden, med et charmerende ydre, med murede facader, og en indretning i to plan plus en lille kælder. Bag boligen og haven, er der åbent udsyn over marker og natur.
Boligen består af 203 m2 beboelse, med god plads til familier og aktivitet. Planløsningen byder på værelser på begge etager, helt konkret 3 på både 1. sal og igen i stueplan. Et hyggeligt køkken/alrum, 2 stuer i stueplan og et badeværelse. På 1. sal findes også et stort repos, anvendeligt til stue/multirum plus et lille pulterrum. Fyrrummet ligger tæt på husets badeværelse og en gang fører direkte hertil og tørskoet ud til garagen.
Indretningen er hyggelig og familiær, med bl.a. massive trægulve på 1. sal. Synlige hanebånd i stueplan og nyere laminatgulve i det meste af stueplan. Boligen har desuden fået malet og algebehandlet taget jævnligt, og senest i januar 2024 ligesom spildevand er blevet kloaksepareret.
Udenfor hører også et redskabsrum og et brændeskur med til boligen, her kan forskellige redskaber og brænde mv. opbevares. Foran boligen er der gårdsplads til parkering for gæster, ekstra biler mv, mens haven omkring boligen skal opleves. De tætte træer, små rum, buske og blomster og frugttræer tiltrækker masser af liv og oplevelser med naturen. Har I grønne fingre, er der rig mulighed for både at dyrke egne grøntsager og frugt, etablere flere rum eller udelivsområder med f.eks. bål og shelters.
Nærmeste indkøb fra adressen, er i Givskud, og er der skolesøgende børn, eller fritidsaktiviteter, er det også muligt i Givskud, eller i Give 5 km fra adressen. Givskud byder desuden på den velkendte Løvepark og masser af fritidsaktiviteter. Den midtjyske motorvej er let tilgængelig herfra, kun få hundrede meter fra Riis og fører denne videre til hhv. Herning/Vejle/Billund mv... Læs mindre...