Ø-kvarteret, etplansvilla med 4 værelser og 2 badeværelser
Arkitekttegnet villa med et boligareal på 137m2, integreret dobbelt carport og pragtfuld grund på 1.323m2.
Villaen er beliggende i absolut godt og efterspurgt område i bunden af lukket vænge.
Her er alle generationer og børn i alle aldre.. Læs mere...
Ø-kvarteret, etplansvilla med 4 værelser og 2 badeværelser
Arkitekttegnet villa med et boligareal på 137m2, integreret dobbelt carport og pragtfuld grund på 1.323m2.
Villaen er beliggende i absolut godt og efterspurgt område i bunden af lukket vænge.
Her er alle generationer og børn i alle aldre repræsenteret, og i øvrigt bør det gode naboskab fremhæves.
Selve ejendommen er karakteriseret ved en fin opdeling i en børne- og forældreafdeling samt en virkelig god køkken-/alrumsløsning i åben forbindelse med den forsænkede stue.
Til boligen hører rigtig fin og integreret dobbelt carport med tilhørende udhus, hvoraf en del er isoleret.
Haven er velanlagt og byder på mange og fuldstændigt ugenerte sol- og lækroge.
Den store plæne giver børnene optimal plads at boltre sig på.
Højbede, frugttræer og en smuk buskafskærmning af terrassen fuldender billedet.
Boligens indretning:
Baggang med klinkegulv ilagt varme samt bord, vask og skabe. Teknikskab med naturgasinstallation og plads til vaskesøjle.
Børneafdeling med 2 gode værelser, begge med tæppe over støbt gulv.
Badeværelse med pæne, gråtonede klinker på gulv ilagt varme, bruseniche og vask i arrangement.
Meget fin kombineret køkken- og alrumssektion placeret helt centralt i boligen.
Køkkendelen er med hvide elementer med smal mahognikant. Alt i hvidevarer, herunder stort "amerikanerkøleskab".
Fra spise-/alrumsdel udgang til den fuldstændig ugenerte terrasse og nedgang til den forsænkede opholdsstue med skrånende loft og halvmur.
I ovennævnte rum Merbau-trægulve.
Den tidligere hovedindgang er p.t. udnyttet til lille hjemmekontor. Kan nemt, hvis dette er ønsket, retableres. Rummet er med klinkegulv ilagt varme.
Tillige yderligere et børneværelse og voksenafdeling, som rummer soveværelse med skabsvæg og direkte adgang til badeværelse.
Dette er med klinkegulv ilagt varme og stort bademøbel med nedfældet vask samt god skuffe- og skabsplads.
God, opmuret bruseniche med glaslåge og ekstra, væghængte skabe.
Alt i alt en virkelig god, veludnyttet og familievenlig bolig!.. Læs mindre...