Drømmer du om et liv i en smuk murermestervilla fra 1910 i Tommerup Stationsby tæt på skov, og alt du har brug for i hverdagen? Så er denne villa på 238 etagemeter måske det helt rigtige for dig.
I Tommerup Stationsby finder du det meste; her er både daginstitutioner, gode skoler, et hav af
.. Læs mere...
Drømmer du om et liv i en smuk murermestervilla fra 1910 i Tommerup Stationsby tæt på skov, og alt du har brug for i hverdagen? Så er denne villa på 238 etagemeter måske det helt rigtige for dig.
I Tommerup Stationsby finder du det meste; her er både daginstitutioner, gode skoler, et hav af fritidsmuligheder og indkøb. Og så er du omgivet af den skønneste natur med skov, dyr på fold og gode vandreruter. Herfra er det desuden nemt at komme på motorvejsnettet, og på bare 8 minutter kan du komme til Odense centrum med toget fra byens station.
Når du ankommer, bemærker du straks, hvordan huset stråler med den hvidemalet facade, de flotte sortglaserede tegl og den imponerende trappe, der fører op til hoveddøren.
Indenfor fortsætter herlighederne. Først mødes du af en rummelig entré med lyse træplanker på gulvene. Herfra kan du tage trappen ned i kælderen eller op på førstesal. I kælderen finder du et viktualierum, et lyst badeværelse og to disponible rum. Fra kælderen kan du tage en anden trappe til en tilbygning, hvor du finder et stort bryggers med praktiske fliser på gulvet, vaskesøjle og masser af skabsplads. Her er også tre disponible rum og adgang til carporten. Førstesalen byder på to store soveværelser - det ene med indbyggede skabe og sydvendt altan - samt et rummeligt badeværelse med stort potentiale.
I stueplan finder du leverummene; stue og spisestue en suite samt et stort køkken - alle med smukke gennemgående træbjælker på gulvene. Stuen rummer plads til et stort sofaarrangement, hvor du kan slappe af med familien. I karnappen er optimale muligheder for at skabe en hyggekrog eller et læsehjørne, hvor du både kan nyde et roligt øjeblik inden døre og samtidig have fuldt udsyn over haven, børnenes leg og den magiske farveforvandling, der følger med årstidernes skiften.
Fra stuen kan du fortsætte ind i spisestuen, der med sydvendte vinduer har et skønt lysindfald. Her er der fin plads til at samle familien omkring måltiderne og hyggelige stunder.
Mod venstre kan du fortsætte ind i køkkenet, som emmer af hygge med låger i bondestil og en rustik halvmur, der adskiller spiseområdet og selve køkkenet. Her finder du alle hårde hvidevarer, du har behov for i dagligdagen, bl.a. en ovn placeret oppe i højden for en behagelig arbejdsgang under madlavningen.
Fra køkkenet kan du fortsætte videre ned i haven, som i sandhed er det ideelle uderum til børnefamilien, hvad enten børnene er store eller små. Her er både en stenterrasse, overdækket træterrasse, flagstang og masser af græs at boltre sig på. I haven finder du desuden et rhododendron bed som er nemt at holde, og hen over sommeren kan du nyder godt af det store blomsterflor som det giver.
.. Læs mindre...