Drømmer du om en villa med herlighedsværdi, masser af plads til familieliv og skoven lige om hjørnet samtidig med, at du har alt til hverdagen inden for kort afstand? Så er denne skønne ejendom måske lige noget for dig. På en højt beliggende grund i midten af Tommerup St. finder man nemlig denne
.. Læs mere...
Drømmer du om en villa med herlighedsværdi, masser af plads til familieliv og skoven lige om hjørnet samtidig med, at du har alt til hverdagen inden for kort afstand? Så er denne skønne ejendom måske lige noget for dig. På en højt beliggende grund i midten af Tommerup St. finder man nemlig denne herskabelige og smukke villa, der er rig på originale detaljer og indrettet med detaljerne for øje. Ejendommen er hele 216 boligkvadratmeter fordelt på to etager.
Villaen er fra 1907 og løbende vedligeholdt og renoveret, så den i dag fremstår moderne og lys, men stadig har den originale charme og karakter, der er kendetegnet for perioden. Lækre trægulve, store paneler, højt til loftet og stuk/rosetter pryder rummene i underetagen. Døre og vinduer er skiftet i 2020, væggene er nyligt spartlet og malet, og en ny terrasse er anlagt du får altså en villa, der bare spiller.
Her kan du gå eller cykle til det hele: indkøb, daginstitutioner, skole og et væld af fritidsaktiviteter. Stationen ligger blot et stenkast væk, og herfra tager det kun ca. 8 minutter med toget til Odense C. Du har også nem adgang til motorvejsnettet.
Entréen byder dig velkommen med god plads og smukke gulve. Herfra åbner huset sig med et skønt lysindfald fra de store vinduer, som går igen overalt. I gangens højre side finder du et lyst gæstetoilet med fine, små gulvfliser. Overfor ligger de to store stuer den ene med en charmerende karnap, den anden med udgang til en nypudset veranda og videre ud til haven. Her er luft, lys og plads til hele familien. Fra stuen er der adgang til et ekstra værelse, ideelt som legerum eller hobbyrum.
Køkkenet står lyst og lækkert med smukt klinkegulv og ovn i god arbejdshøjde. Her er plads til spisebord til hele familie og her er gulvvarme. Ved siden af ligger et praktisk bryggers med egen udgang og længere henne er et anvendeligt værksted eller viktualierum.
Førstesalen rummer en lyst repos og hele seks værelser. Et af dem har udgang til en stor altan med vid udsigt en smuk påmindelse om, at villaen ligger på en bakke. Ét værelse har mange indbyggede skabe og er oplagt som walk-in. Derudover er der rum til både børneværelser, kontor og gæsterum. Badeværelset er rummeligt, lyst og velindrettet.
Haven er en kuperet oase med blomsterbede, træer, buske og masser af plads til leg og udeliv. Her er både nedgravet trampolin, gynger i træerne og skønne kroge i læ for vinden. Den store fliseterrasse og den hyggelige havestue med nyt tag og dør forlænger udesæsonen og giver dig mulighed for at nyde haven året rundt. Derudover er her stor indkørsel og en lukket garage med god opbevaringsplads.
Lyder det som noget for dig? Så kontakt os for en fremvisning!
.. Læs mindre...