Drømmer du om at bo i en moderne bydel, hvor du har alt inden for rækkevidde men stadig med luft omkring dig? Så er denne skønne 3-værelses lejlighed i udkanten af det nybyggede kvarter Gartnerbyen i Odense måske noget for dig.
Her får du en perfekt kombination af byliv og ro med gåafstand til
.. Læs mere...
Drømmer du om at bo i en moderne bydel, hvor du har alt inden for rækkevidde men stadig med luft omkring dig? Så er denne skønne 3-værelses lejlighed i udkanten af det nybyggede kvarter Gartnerbyen i Odense måske noget for dig.
Her får du en perfekt kombination af byliv og ro med gåafstand til indkøb, daginstitutioner og letbanen, der hurtigt tager dig til centrum eller universitetet, hvis du da ikke hellere vil tage jernhesten. Fra boligen har du også let adgang til Storms Pakhus, havnen eller det grønne åndehul Åløkkeskoven.
Lejligheden ligger på 2. sal. Her er smukke, afslebne trægulve, højt til loftet og en dejlig altan, hvor du kan nyde solen det meste af dagen. Lejligheden er en del af en god og sund ejerforening, og en vicevært holder de grønne områder og vasker trappen.
Når du træder ind i entréen, der fungerer som fordelingsgang, får du straks et godt overblik over lejligheden. Her er god plads til at indrette en garderobeplads. Til højre finder du badeværelset et godt rum med bruseniche, toilet og håndvask.
Køkkenet ligger lige ved siden af og har et stilrent udtryk med mørkegrå laminatklinker på gulvet og hvide køkkenelementer. Her er masser af skabs- og bordplads, og ovnen er placeret i en praktisk arbejdshøjde.
Soveværelset ligger ved siden af køkkenet og har et dejligt lysindfald samt god plads til både opbevaring og måske et skrivebord eller en tremmeseng.
Ved siden af soveværelset finder du lejlighedens skønne stue et lyst og indbydende rum med sydvendte vinduer og direkte adgang til en dejlig altan. Altanen har plads til et cafésæt og skaber en lille privat oase, hvor du både kan nyde solen og finde skygge på de varme dage. Stuen har plads til både spisebord og sofaområde, så der er masser af muligheder for at skabe et hyggeligt samlingspunkt.
Det sidste rum i lejligheden ligger i åben forbindelse med stuen og kan bruges på mange måder. Det fungerer perfekt som et ekstra rum til stuen, så du både har spise og opholdstue, men du har også mulighed for at blænde forbindelsen til stuen af, da det er muligt at tilgå rummet via en dør fra gangen. På den måde kan du bruge rummet som kontor, børneværelse eller som et værelse i en delelejlighed. Det er også en ideel bolig for parret, hvis børn er flyttet hjemmefra, og som ønsker et ekstra rum til hobby eller overnattende gæster.
Der er gratis parkeringsmuligheder lige uden for lejligheden, og med til lejligheden hører et kælderrum til opbevaring. I ejendommens kælder findes også gode fælles vaskefaciliteter. Udenfor er der hyggelige fællesarealer med borde-bænkesæt og mulighed for at grille på lune sommeraftener. Bygningen ligger tilbagetrukket fra vejen, og fælleshaven er skøn og ugeneret.
.. Læs mindre...