I Tommerup Stationsby, kun 10 minutters togtur fra Odense C, finder du denne skønne villa på 189 etagemeter, der rummer både første sal, kælder og en lukket sydvendt baghave perfekt til leg og hygge. Her bor du tæt på skov og natur, hvilket giver masser af muligheder for gåture, motion og leg i
.. Læs mere...
I Tommerup Stationsby, kun 10 minutters togtur fra Odense C, finder du denne skønne villa på 189 etagemeter, der rummer både første sal, kælder og en lukket sydvendt baghave perfekt til leg og hygge. Her bor du tæt på skov og natur, hvilket giver masser af muligheder for gåture, motion og leg i grønne omgivelser.
Villaen, der bærer navnet "Rosenlund", er fra 1951 og fremstår lys, moderne og velholdt. Ved indgangen bemærker du den smukke hvide trædør, som leder dig ind til vindfanget og videre til entréen. Entréen har et stilfuldt sort- og hvidternet gulv og en smuk trappe op til førstesal. Der er god plads til opbevaring af overtøj, og hvis det originale trægulv foretrækkes, kan dette blotlægges under det nuværende gulv.
Til højre finder du husets lyse køkken-alrum. Køkkenet er fra IKEA og fremstår åbent og lyst med træbordplade og en ovn i bekvem arbejdshøjde. Fra spiseområdet er der udgang til haven, så måltiderne let kan nydes udendørs, når vejret tillader det.
Fra køkken-alrummet kan du fortsætte ind i den lyse og stemningsfulde stue med karnap. I stueplan finder du desuden et værelse, som kan anvendes som kontor, gæste- eller legeværelse.
På førstesal fortsætter det ternede gulv på reposen, mens trægulvet går igen i værelserne. Her finder du tre rummelige værelser og et badeværelse med et smukt terrazzogulv, lyse klinker og et indbygget badekar.
Kælderen er fuldt udnyttet, med god loftshøjde og har store lyse klinker i alle rum samt gulvvarme i halvdelen af kælderen. Her er et stort bryggers med tørretumbler og vaskemaskine, samt et stort, opdelt disponibelt rum, der kan bruges som f.eks. aktivitetsrum eller hjemmebiograf.
Husets sydvendte have er en skøn oase, der er let at vedligeholde og nyde. Haven er afskærmet fra vejen, så både børn og hunde kan færdes frit og sikkert. Fra terrassen kan hele haven overskues, og sommervejret kan nydes, mens Dannebrog vejrer i flagstangen. Desuden hører der et 26 kvadratmeter stort udhus med god opbevaringsplads og et lille værksted til ejendommen.
Tommerup Stationsby tilbyder alt, du har brug for i hverdagen: dagligvarebutikker, skole, børneinstitutioner, svømmehal, fodboldbaner og en sportshal alt sammen inden for cykelafstand.
Denne ejendom er dermed særdeles børnevenlig, og med alle de aktiviteter, Tommerup Stationsby tilbyder, er "Rosenlund" det oplagte valg for børnefamilier.
.. Læs mindre...