Denne smukke og charmerende villa på hele 195 boligkvadratmeter og en dertilhørende kælder på 100 kvadratmeter er det ideelle hjem til jer der drømmer om masser af plads til samvær og gode oplevelser. Boligen har en central placering med kort afstand til naturskønne omgivelser, grønne områder med
.. Læs mere...
Denne smukke og charmerende villa på hele 195 boligkvadratmeter og en dertilhørende kælder på 100 kvadratmeter er det ideelle hjem til jer der drømmer om masser af plads til samvær og gode oplevelser. Boligen har en central placering med kort afstand til naturskønne omgivelser, grønne områder med legepladser og nem adgang til både indkøbsmuligheder, børneinstitutioner og motorvejen. Du bor tæt på Odense Zoo, Munkemose og Fruens Bøge perfekte steder til daglige naturoplevelser. Derudover er der gode forbindelser med offentlig transport, det er nemt at nå motorvejsnettet og der er kort cykelafstand til centrum af Odense.
Villaen trænger nogle steder til en opdatering, men har alle forudsætninger for at folde sig ud som en ægte palævilla med højt til loftet, en elegant trappe, store vinduer, det smukkeste trægulv og en skøn udsigt over både haven og Dyreskuepladsen.
Når du træder ind i entreen, bliver du mødt af en trappe, der strækker sig op til stueplan og videre til første sal, mens en dør leder ned til kælderen. I stueplan finder du tre smukt sammenhængende stuer med flotte trægulve, skønt lysindfald og udgang til haven. Fordi stuerne hænger sammen, er det nemt for hele familien at være sammen om forskellige aktiviteter.
Køkkenet er lyst med mørke bordplader, Her er god skabsplads og ovnen er placeret i god arbejdshøjde. Ved siden af køkkenet ligger et gæstetoilet med karakterfulde retro-blå fliser på væggene.
På første sal finder du tre store værelser med smukke gulve og den dejligste udsigt over området. Her er desuden endnu et gæstetoilet og et rummeligt badeværelse med badekar.
Kælderen er indrettet med hvide klinker på gulvet og byder på hele tre store disponible rum, endnu et badeværelse og et depotrum. Kælderen rummer mange muligheder her kan du skabe vinkælder, hjemmebiograf, aktivitetsrum eller en teenageafdeling, der drager fordel af det separate badeværelse og egen indgang.
Udendørs finder du både carport og redskabsskur og så finder du haven. En grøn oase med et væld af frugttræer og med buske samt et smukt anlagt bed i midten. Haven byder på masser af plads og fred, og du kan altid finde enten en solplet eller lidt sval skygge alt efter humør og årstid.
I dette hus får du masser af kvadratmeter, mulighed for at sætte dit eget præg og en beliggenhed tæt på både natur og byliv i et af Odenses skønneste områder.
Lyder det som noget for dig? Så kontakt os for en fremvisning.
.. Læs mindre...