Blot 2 km fra centrum af skønne Bellinge ligger denne rummelige villa i tre plan med hele 171 boligkvadratmeter. Her kan du bo tæt på gode børneinstitutioner, sportsaktiviteter, indkøbs- og shoppingmuligheder samt både offentlig og privat skole hvortil der er sikker skolevej via grussti. Samtidig
.. Læs mere...
Blot 2 km fra centrum af skønne Bellinge ligger denne rummelige villa i tre plan med hele 171 boligkvadratmeter. Her kan du bo tæt på gode børneinstitutioner, sportsaktiviteter, indkøbs- og shoppingmuligheder samt både offentlig og privat skole hvortil der er sikker skolevej via grussti. Samtidig er der i bil nem adgang til Odense centrum og motorvejsnettet - og blot 500 meter fra huset finder du bussen, der kører til enten Glamsbjerg eller Odense. Huset ligger desuden tæt på smuk natur både åbne vidder, skove og Odense Å.
Det første, du bemærker, når du ankommer, er villaens charmerende murstensfacade. En carport er bygget sammen med huset, så du kan gå i tørvejr fra bilen til hoveddøren. I forlængelse af carporten findes et praktisk isoleret skur samt et mindre brændeskur.
I husets entré mødes du af en smuk trætrappe, der fører op til førstesal. Til højre ligger badeværelset, som har gulvvarme, retro-brune fliser, en helt ny, stilren brusevæg af glas samt et nyt brusesæt med rainshower og håndbruser.
Fortsætter du lige ud fra entréen, kommer du til køkkenet som er fra Tvis et charmerende rum med glaslåger og træudskårne skabe, der leder tankerne hen på et bondekøkken. Samtidig er det stilrent og holdt i lyse farver. Bordpladen i granit er ikke alene smuk, men også et praktisk valg. Ovnens placering i god arbejdshøjde og en kogeø med induktionskogeplade gør madlavningen både funktionel og hyggelig. En elegant bue skaber en naturlig overgang mellem køkken og stue.
Stuen har et smukt trægulv og store vinduer fra gulv til loft i begge ender, hvilket giver et fantastisk lysindfald. Fra den ene side er der udgang til terrassen, så måltiderne nemt kan nydes udendørs. Her finder du også en smuk brændeovn, der tilfører både varme og hygge. En kort trappe fører ned til en anden stue med gulvvarme i klinkegulvet oplagt til en sofaafdeling. Herfra er der også udgang til terrassen.
Det smukke trægulv fortsætter på førstesalen, hvor du, udover en rummelig repos, finder tre store værelser. I det største værelse er loftet ført til kip med synlige bjælker i loftet, og herfra er der udgang til en fransk altan.
I kælderen er der også indlagt gulvvarme. Her finder du husets bryggers med god plads til vasketøj, endnu et badeværelse med badekar samt to store disponible rum. Derudover rummer kælderen et praktisk viktualierum og husets fyrrum. Der er egen indgang til kælderen.
Husets udearealer er en sand oase. Den sydvestvendte terrasse omkranser halvdelen af huset og er anlagt i tre niveauer med små træer og buske. Haven har høje bøgehække hele vejen rundt om grunden, hvilket sikrer privatliv og komplet ro. Her er en stor græsplæne, træer, buske, en flagstang og et drivhus. Et elegant hul i hækken leder til en ekstra lille have, hvor der er etableret køkkenhave.
.. Læs mindre...