Drømmer du om at bygge dit eget hjem i naturskønne omgivelser? Så har du nu muligheden for at erhverve denne fantastiske byggegrund på hele 2.064 kvadratmeter. Her får du luft under vingerne, masser af plads og en beliggenhed, der forener landidyl med nem adgang til byens faciliteter. Her får du
.. Læs mere...
Drømmer du om at bygge dit eget hjem i naturskønne omgivelser? Så har du nu muligheden for at erhverve denne fantastiske byggegrund på hele 2.064 kvadratmeter. Her får du luft under vingerne, masser af plads og en beliggenhed, der forener landidyl med nem adgang til byens faciliteter. Her får du også et godt naboskab med en fast årlig vejfest.
Grunden er beliggende i den skønneste natur, hvor markerne lyser op i et væld af farver, og landskabet smukt bakker sig omkring dig. Her er der en fantastisk mulighed for at skabe dit drømmehjem i harmoniske og rolige omgivelser. Da der tidligere har stået et hus på grunden, betyder det at der allerede er sket tilslutning til vand og el, der er anlagt minirenseanlæg til spildevandet, og du kan nemt koble dig på fibernettet som ligger ude i vejen. Og med hele 2.064 kvadratmeter er der også plads til en stor have, der kan anlægges efter dine ønsker om du drømmer om blomstrende bede, frugttræer eller en stor græsplæne til leg og afslapning. Og fordi du er på landet, hvor dyrelivet trives, vil du have mulighed for at kunne spotte en hare eller fasan, der løber gennem haven, småfugle, der bader i en vandpyt og endda en hjort ude på marken.
Selvom du befinder dig midt i det idylliske landskab, er hverdagen nem at få til at gå op. Du er omgivet af de nærliggende byer Tommerup Stationsby og Tommerup hvor du finder alt, hvad du behøver i dagligdagen. Her er gode indkøbsmuligheder, skoler, børnehaver og velfungerende institutioner, der gør det let for børnefamilier at få en travl hverdag til at hænge sammen.
Lokalmiljøet er stærkt og levende, med et rigt foreningsliv og et væld af fritidsaktiviteter. I Tommerup stationsby kan du tage en svømmetur i den lokale svømmehal, sende børnene til fodbold eller gymnastik på de velholdte sportsanlæg, eller måske engagere dig i en af områdets foreninger.
Samtidig er du forbundet til resten af Fyn og Jylland. Fra Tommerup Stationsby kan du tage toget direkte til Odense eller videre mod Jylland. Den centrale placering på Fyn gør det let at komme rundt. Her er kun 15 minutter til motorvejen mod Middelfart og Odense, og på ca. 25 minutter kan du nå kysten og det smukke sydfynske øhav. Du får dermed det bedste af to verdener den friske luft og naturens ro, kombineret med nem adgang til byliv, arbejde og skole.
I denne grund har du altså en unik mulighed for at skabe dit drømmehjem i naturskønne omgivelser med masser af plads uden at give afkald på hverdagens bekvemmeligheder.
.. Læs mindre...