Drømmer du om at bo i en moderne, stilren villa, hvor hverdagens bekvemmeligheder ligger lige om hjørnet, og hvor du samtidig kun har få minutters gåtur til skovens ro og friske luft? I denne villa fra 2008 finder du netop den kombination.
Her får du et hus på 195 kvm, en gennemtænkt planløsning og
.. Læs mere...
Drømmer du om at bo i en moderne, stilren villa, hvor hverdagens bekvemmeligheder ligger lige om hjørnet, og hvor du samtidig kun har få minutters gåtur til skovens ro og friske luft? I denne villa fra 2008 finder du netop den kombination.
Her får du et hus på 195 kvm, en gennemtænkt planløsning og et roligt nabolag. Kvarteret har et skønt anlagt stisystem og ligger omkranset af både skov og natur, hvilket giver rig mulighed for gåture, motion og leg i grønne omgivelser. En af naturoplevelserne kunne være en besøg ved afvandingssøen, der ligger som en del af Højsletten. Tommerup Stationsby tilbyder alt, hvad du har brug for i hverdagen: dagligvarebutikker, skole, børneinstitutioner, fodboldbaner og ikke mindst Fyrtårn Tommerup som indeholder alt fra svømmehal, fitness, bibliotek, café, sportshaller, m.m. alt sammen inden for gå- eller cykelafstand. I bil kan du hurtigt være på motorvejsnettet, og med toget fra stationen kan du nå Odense C på mellem 8 og 12 minutter.
Når du ankommer til huset, bliver du mødt af en smuk flisebelagt forhave og en stor integreret garage på hele 65 m2, med to porte.
Du træder tørskoet ind via den integrerede garage til et rummeligt kombineret bryggers/entré, der med smukke praktiske klinker, spots i loftet og inventar fra Invita sætter tonen for resten af huset. Herfra kan du tilgå tre gode værelser med lækkert gulv og et stilrent badeværelse med væghængt toilet og indbygget bruseniche. Hele huset er fuldmuret og har centralstøvsuger, gulvvarme og både blødgørings- og ventilationsanlæg.
Bryggerset glider naturligt over i det store køkken-alrum. Her finder du et lyst Invita-køkken med Quooker og en køkkenhalvø med plads til fire barstole den perfekte samlingsplads til hurtige hverdagsmåltider og hyggelige samtaler. I rummet er der plads til et langt spisebord, og derudover er der udgang til den store nyanlagte træterrasse af hårdt træ, fra 2023, der gør at middagen nemt kan rykkes ud under åben himmel, når vejret tillader det.
Fra alrummet går du ind i stuen, et indbydende rum med gulv i varme nuancer, et behageligt lysindfald fra de store vinduespartier og udgang til terrassen. I forbindelse med stuen ligger forældresoveværelset en privat oase med eget badeværelse, med både dobbelt håndvask og stor bruseniche med to brushoveder. Forældrebadeværelset er indrettet i samme tidløse design som husets første badeværelse.
Udenfor fortsætter lækkerierne. Den store, isolerede dobbeltgarage rummer både værkstedsplads og opbevaring. Og skulle du ønske det, kan rummet eksempelvis forvandles til festlokale til den store familiefødselsdag.
Den skønne, store, sydvendte terrasse har flere hyggelige kroge og områder til ophold og afslapning. Her kan du altid finde en plet i solen eller skyggen alt efter humør og behov. Derudover byder haven på en dejlig græsplæne, flagstang og god plads til leg og afslapning. Alt sammen med åbne vidder og det fynske landskab som stemningsfuld baggrund.
Dette hjem er ideelt for familien, der ønsker plads, praktiske løsninger og æstetik i naturskønne omgivelser og samtidig ønsker at bo tæt på alt det der skal bruges i hverdagen.
.. Læs mindre...