På et lukket vænge i den hyggelige bydel Næsbyhoved-Broby finder du denne klassiske gulstensvilla fra 1972, blot 15 minutter fra Odense Centrum. Her er du samtidig tæt på flere børneinstitutioner, skole og indkøbsmuligheder. Villaen ligger i et meget roligt kvarter med let adgang til Stavis Å, kort
.. Læs mere...
På et lukket vænge i den hyggelige bydel Næsbyhoved-Broby finder du denne klassiske gulstensvilla fra 1972, blot 15 minutter fra Odense Centrum. Her er du samtidig tæt på flere børneinstitutioner, skole og indkøbsmuligheder. Villaen ligger i et meget roligt kvarter med let adgang til Stavis Å, kort til Kirkendrup Skoven - og trænger du til at nyde den særligt smukke fynske natur, så er du her blot en kort køretur fra Langesø, der både er skøn sommer og vinter.
Villaens ydre er i topstand med et tag fra 2015, og vinduer, hoveddøre og dørparti til haven er skiftet i 2016. Og i 2024 blev der lavet omfangsdræn hele vejen rundt om huset. Boligen har måske mere end 50 år på bagen, men er i sandhed opdateret til en moderne livsstil.
Når du ankommer til huset, kan du køre din bil direkte ind i carporten, der også er lavet i gule mursten for at falde i ét med huset. Fra bilen er der blot et par skridt, og så er du ved hoveddøren, hvorefter du træder ind i en lys og luftig entré med smukt trægulv. Gulvet går igen i hele huset og skaber en dejlig sammenhæng mellem alle rummene. I entréen bemærker du straks, at den indvendige stand er præcis lige så god som den udvendige. Trægulvet, el, døre og karme er skiftet i hele huset i 2020.
I fordelingsgangen er der fint plads til at stille både sko og hænge dit overtøj i den indbyggede garderobeplads. På højre side ligger husets gæstetoilet holdt i hvidt og med et yndigt tapet øverst på væggen. Fortsætter du rundt i fordelingsgangen, kommer du til værelsesafdelingen. Her ligger tre værelser, hvoraf det ene er lidt større end de andre og har et indbygget skab. Fra fordelingsgangen finder du også adgang til det store bryggers med vaskemaskine, tørretumbler, håndvask og masser af skabsopbevaring. Ved siden af ligger badeværelset med grå fliser på gulvet og væggen i brusenichen. Badeværelset blev renoveret i 2014.
Modsat værelserne finder du den store vinkelstue og køkkenet. Stuen har et stort vinduesparti, der sikrer et virkelig godt lys hele dagen. Og så er stuen stor nok til at du både kan have et sofaområde, spisestue og stadig have plads til at indrette en del af stuen til lige det, der passer til din familie.
Køkkenet fra Vordingborg ligger ved siden af stuen og er indrettet med en ovn placeret oppe i højden og godt med opbevaringsplads. I dag er køkken og stue opdelt af en væg, men hvis du drømmer om et stort, åbent køkken-alrum, kan dette skabes ved at fjerne den ene væg.
Fra stuen er der udgang til den vestvendte fliseterrasse, som er i niveau med haven. Den store have byder på masser af græsplæne, staudebed, flere træer, syrenbuske, bærbuske, jordbær og et stort skur til opbevaring af haveredskaber.
.. Læs mindre...