Det er nu muligt at erhverve en af Steges bedst beliggende ejendomme smukt placeret i det attraktive og rolige Søvænget. Både huset og garagen har netop fået helt nyt tag, hvilket giver tryghed og fremtidssikret kvalitet.
Fra boligen har du en betagende udsigt over Stege Bugt, hvor solnedgangene maler himlen i smukke farver. Du bor fredeligt og ugeneret, direkte ud til vandet og samtidig i behagelig gåafstand til Steges hyggelige byliv.
Med placeringen i udkanten af byen har du både ro og rekreative muligheder lige ved hånden her kan du have en jolle liggende eller tage på kajaktur direkte fra kysten.
Alle hverdagens fornødenheder som skole, daginstitutioner, sportshaller og indkøb ligger tæt på, og Stege by byder året rundt på et aktivt handelsliv, stemningsfulde spisesteder, lystbådehavn, biograf, bibliotek og kulturelle arrangementer.
Via en præsentabel, flisebelagt indkørsel ankommer du til boligen og den murede garage med elport og ladestik til bilen. Garagen er opført i samme stil som huset og rummer et lille værksted/disponibelt rum perfekt som hobbyrum eller atelier. Gårdhaven som er anlagt fornyelig er særlig hyggelig, hvorfra du ugenert kan nyde solen og udsigten til vandet.
Boligen fremstår velholdt og indbydende med opdateret badeværelse og gæstetoilet, smukke parketgulve i værelser, gang og stue samt gulvvarme på badeværelset. Opvarmningen sker via fjernvarme fra Stege Fjernvarme, og i stuen skaber en nyere brændeovn hygge og varme på de kolde dage.
Indretningen byder på entré med garderobeplads, fordelingsgang, gæstetoilet og et lyst badeværelse med både badekar og bruseniche. Der er to værelser samt et rummeligt soveværelse ideelt til både par og børnefamilier.
Husets hjerterum er den store, lyse stue med plads til langbord og fantastisk udsigt over vandet gennem de store vinduespartier. Herfra er der direkte adgang til en stor, overdækket terrasse med ugeneret udsigt til bugten, lystbåde og det levende fugleliv. Stuen ligger i åben forbindelse med køkkenet, hvor du også kan nyde udsigten.
Derudover får du et praktisk bryggers/arbejdsrum med separat indgang og stort vindue perfekt som hjemmekontor, atelier eller ekstra værelse.
Haven er nem at holde og anlagt med fokus på udsigten her er både græsplæne, fliseterrasser, hyggelige kroge og et udhus til opbevaring.
En sjældent udbudt og særdeles velholdt villa i første række til vandet klar til indflytning.
Kontakt RealMæglerne Ryberg & Thorsbro for en fremvisning på telefon 7217 0772.