Velkommen til denne enestående villa, der kombinerer hjemlig hygge med erhvervsmuligheder i et smukt og velholdt miljø. Med et boligareal på hele 226 m2, oprindeligt opført i 1974 og tilbygget med en sidebygning i tre plan i 1978, er denne ejendom perfekt for den køber, der ønsker at kombinere
.. Læs mere...
Velkommen til denne enestående villa, der kombinerer hjemlig hygge med erhvervsmuligheder i et smukt og velholdt miljø. Med et boligareal på hele 226 m2, oprindeligt opført i 1974 og tilbygget med en sidebygning i tre plan i 1978, er denne ejendom perfekt for den køber, der ønsker at kombinere bolig og evt. liberalt erhverv under samme tag. Ejendommen har tidligere huset et VVS-firma, og har dermed gode forhold for dig der drømmer om at drive dagpleje, klinik eller andet fra eget hjem. Derudover findes der på ejendommen en muret dobbeltgarage med elporte, et 15 m2 stort drivhus/orangeri samt en hyggelig udestue med direkte adgang til baderum og sauna. Den ugenerede have er en oase af ro på den store grund på 1164 m2, hvor mulighederne er mange for både leg og rekreation.
Villaen byder på kvalitet, atmosfære og komfort som en finsk masseovn, luft-til-vand varmepumpe, solceller samt løbende udskiftede mahognivinduer, der sikrer både æstetik og energieffektivitet.
Boligen er indrettet med en stor indbydende hall med gulvvarme og fordeling til flere afdelinger af boligen. Til venstre træder du ind i den oprindelige ejendom fra 1974 med et stort charmerende køkken med gulvvarme i klinkerne, finsk masseovn fra år 2000 og i åben forbindelse med stuen som har flotte parketgulve og udgang til sydvendt terrasse. Fra stuen går en trappe op til den ene tagetage med en stor stue med udgang til svalegang, 2 værelser og et badeværelse med gulvvarme, brus og bidét. I stueplanet fra 1974 findes ligeledes et godt stort værelse samt endnu et badeværelse med gulvvarme og brus.
På højreside af hall'en har du et stort lækkert værelse - oplagt til liberalt erhverv, hobbyrum, forældreafdeling mm. Ovenpå findes et repos med skabsplads samt endnu et stort værelse. Denne del af bygningen er fra 1978 og har tilmed en højloftet kælder bestående af vaskerum med klinkegulv og et svalt viktualierum/vinkælder.
Fortsætter du ligeud fra hall'en ender du i udestuen/glasstuen med gulvvarme og udgang til terrasse/have samt adgang til baderum/bryggers og en sauna.
Villaen ligger på en stille vej i det populære Gedved - helt tæt på skolen, børnehave/vuggestue, sportshaller, indkøb og ikke mindst stisystemer til naturen/skoven.
.. Læs mindre...