Denne dejlige villa på Platan Allé er bygget i 2006 og står stadig fuldstændig som ny. De 168 kvadratmeter bolig er meget veldisponerede med skønt fælles opholdsrum og flere store rummelige værelser.
Alt er udført i de bedste materialer og med en god kombination af tidsløs design og funktion - bl.a. .. Læs mere...
Denne dejlige villa på Platan Allé er bygget i 2006 og står stadig fuldstændig som ny. De 168 kvadratmeter bolig er meget veldisponerede med skønt fælles opholdsrum og flere store rummelige værelser.
Alt er udført i de bedste materialer og med en god kombination af tidsløs design og funktion - bl.a. funktionelt køkken med granitbordplade, smukke lyse gulvplanker og grå keramikklinker.
Det arkitekttegnede hus er velplaceret på grunden, således der er sol hele dagen og en skøn have med gode muligheder for leg, boldspil og hygge. Området er kendetegnet ved at være et særdeles børnevenligt område med kort afstand til idræts- og skolefaciliteter samt børnehave etc.
Perfekt til den moderne familie med sans for detaljerne.
Via overdækket indgangsparti bydes du og dine gæster velkommen i en pæn entré med plads til overtøjet og videre adgang til villaens hjerte, det store køkken/alrum. Her er god plads og forbindelse til stuen via fransk dobbeltdør.
Der er en god rumvirkning med loftet der følger taghældningerne og de mange vinduer og døre der trækker lyset og haven helt ind. Her er lyse gulvplanker i stuen og i de øvrige værelser, mens entré, køkken/alrum og bryggers har flotte grå keramikklinker, som både er meget moderne, men også praktiske og nemme at holde.
Forældresoveværelset har egen udgang til lille morgenterrasse, god skabsplads og adgang til eget badeværelse i en flot tidsløs stil med væghængt toilet, bruseniche og bordarrangement med vask. I den anden ende af huset ligger børneafdelingen med 2 store værelser på ca. 15 kvadratmeter og et
tilhørende badeværelse - holdt i samme praktiske og tidsløse stil. Udover forældresoveværelse og de to store børneværelser, er huset indrettet med et fjerde værelse i forbindelse med køkken/alrummet og et funktionelt viktualierum.
I dagligdagen bliver villaens anden indgang igennem det lyse bryggers, flittigt brugt. Der er tale om et funktionelt bryggers med masser af skabs- og bordplads samt praktisk hævet vaskemaskine og tørretumbler.
I haven har hækken, de nye træer samt buske haft nogle år til at vokse, så der er tale om en dejlig og ugeneret have. Den store, delvist overdækkede, terrasse ligger ud for stuen og køkken/alrummet, og er således placeret således solen kan nydes det meste af dagen og lige indtil den går ned.
Desuden er der en stor dobbelt carport og 10 kvadratmeter redskabsrum.
Beliggenheden er meget tæt på skole, indkøb og offentlig transport - og med kort afstand til Vejle, Kolding og Billund... Læs mindre...