Resenbro, hvor denne hyggelige villa ligger, er et yderst populært område, da man bor i naturskønne omgivelser. Her er kun 100 meter til Silkeborg Golfklub, hvor det er oplagt at lægge gåturen forbi. Gudenåen løber forbi i nærområdet og om sommeren kan man cykle ca. 2,5 km. ned til den kunstige sø.. Læs mere...
Resenbro, hvor denne hyggelige villa ligger, er et yderst populært område, da man bor i naturskønne omgivelser. Her er kun 100 meter til Silkeborg Golfklub, hvor det er oplagt at lægge gåturen forbi. Gudenåen løber forbi i nærområdet og om sommeren kan man cykle ca. 2,5 km. ned til den kunstige sø og bade. Derudover er der i byen alle hverdagens fornødenheder man som børnefamilie efterspørger. Der er pasning, skole og idrætshal samt gode indkøbsmuligheder i gåafstand. Den smukke træksti kan med fordel benyttes til en frisk gå- eller cykeltur helt til Silkeborg og er du pendler har du kun en kort køretur til den nye motorvej mellem Herning/Århus.
Villaen ligger på en stille og rolig vej med skoven nærmest i baghaven og er opført i 1951 med 116 godt udnyttede kvm. Den er løbende renoveret og moderniseret, så den i dag fremstår lys og imødekommende med flotte trægulve, ens smukke franske døre og generelt er det, der er udført af god håndværksmæssig kvalitet.
Der er to indgangsdøre til villaen. Den pæne entréindgang og den mere private bryggersindgang, hvor der er vaskesøjle og skabe til opbevaring. Via en fransk dør, der lader lyset passere, får man adgang til køkkenet, der er et flot kvalitetskøkken med mange skabe og fint med bordplads. Er man mad-kyndig vil man fryde sig over gaskogepladerne, hvor der kan trylles fantastiske måltider frem, der kan serveres for venner og familie i stuen, der ligger ved af. Her er der fint med plads til både at indrette en spiseafdeling og en sofakrog. Der er flere vinduer i stuen, der lader det dejlige dagslys strømme ind. Fra stuen er der udgang til en overdækket terrasse, hvor man kan forlænge de skønne sommeraftner.
Tilbage i villaen finder man tillige en værelsesafdeling, hvor der ligger et godt soveværelse med skabsvæg, 2 gode børneværelser samt et pænt badeværelse med gulvvarme og bruseniche. Haven er delvist nyanlagt og nem at holde med et stort græsareal med plads til leg og hele haven er lukket af med en høj hæk. Der er drivhus og højbede, hvor det er muligt at dyrke egne grøntsager og krydderurter og udover den overdækkede terrasse er der tillige en nyere anlagt åben terrasse, hvor man kan sidde og tage et hvil og nyde solen, mens børnene leger omkring i haven... Læs mindre...