I et yderst attraktivt og roligt kvarter i Silkeborg ligger denne charmerende villa fra 1930 i 4 etager. Her bor man bynært med kun 5 minutters gang til midtbyens brede udvalg af restauranter/caféer, kulturelle oplevelser, biografen og selvfølgelig de hyggelige gågader med de mange specialbutikker. .. Læs mere...
I et yderst attraktivt og roligt kvarter i Silkeborg ligger denne charmerende villa fra 1930 i 4 etager. Her bor man bynært med kun 5 minutters gang til midtbyens brede udvalg af restauranter/caféer, kulturelle oplevelser, biografen og selvfølgelig de hyggelige gågader med de mange specialbutikker. Derudover bor man midt i en skøn natur med kun en kort gåtur ned til Silkeborg Langsø og Trækstien, hvor man kan gå og løbe nogle gode og naturskønne ture.
Villaen er løbende renoveret og delvist moderniseret. I stueplan er etableret et fantastisk køkken-alrum, hvor der er plads til at lave mad til mange. Under madlavningen kan man underholde sine gæster eller måske yde lektiehjælp til børnene. Når der skal sofahygges kan man gå ind i den hyggelige stue, der ligger ved siden af i åben forbindelse. Fra stuen er der udgang til en pæn entré, hvor man kan lukke sine gæster ind samt til endnu en entré, hvor der også ligger et gæstetoilet. Her er opgang til førstesalen, hvor man finder en hyggelig stue med brændeovn samt 2 værelser. Der er yderligere opgang til et charmerende værelse, hvor man med fordel kan indrette et dejligt soveværelse eller måske et spillerum til de større børn m.v.
I kælderen er der disponible rum og i dag finder man vaskefaciliteter, værksted og opbevaringsplads.
Uden for er der anlagt et større flisebelagt område, hvor man om sommeren kan nyde solen, og hvor der er plads til at parkere flere biler. Der er ligeledes anlagt en have med græsareal, terrasse, brændeskur m.v. og der står store træer og lukker haven af samt giver tilpas med læ og skygge.
På grunden står tillige et ældre udhus, hvor der er godt med opbevaringsplads... Læs mindre...