Denne 138 kvm store villa, præsenterer sig flot når man ankommer til adressen med dekorativt belægning, der leder op til indgangspartierne og skovens trækroner, der troner op i baggrunden. Villaen ligger i roligt område, hvor man via stisystemer kan komme trygt omkring til skole, institutioner og.. Læs mere...
Denne 138 kvm store villa, præsenterer sig flot når man ankommer til adressen med dekorativt belægning, der leder op til indgangspartierne og skovens trækroner, der troner op i baggrunden. Villaen ligger i roligt område, hvor man via stisystemer kan komme trygt omkring til skole, institutioner og indkøb. Derudover bor man meget bynært og inden for en kort køretur eller en frisk gåtur ligger midtbyen i overkommelig afstand og på vejen dertil ligger også mange specialbutikker og dagligvarebutikker m.v.
Villaen er løbende renoveret og vedligeholdt og har blandt andet fået nyt køkken, nye vinduer og døre, der er efterisoleret på loftet, installeret en ny vandvarmer samt lagt nye gulve uden dørtærskler, så villaen er tillige handicapvenlig.
I den lyse entré kan man komme af med overtøjet inden man går videre ind i villaen og her ligger også villaens badeværelse. Den private bryggersindgang ligger på den modsatte side af badeværelset og her har man vaskefaciliteter, grovkøkken samt skabe til opbevaring. I denne afdeling med badeværelse og indgangspartier finder man 3 gode rummelige børneværelser samt et soveværelse og man har yderligere indgang til køkken og stue. Køkkenet er et pænt nyere køkken med integrerede hvidevarer samt fint med bord- og skabsplads. Derudover er det muligt at underholde gæster eller yde lektiehjælp ved det høje bord. Når man træder ind i stuen overraskes man nærmest af det helt fantastiske lysindfald, der strømmer ind af de mange vinduer. Udestuen ligger i forlængelse af stuen og adskilles af et stort glasparti. I opholdsstuen er der god plads til både at indrette en sofa-/hyggekrog og spiseafdeling og i den 36 kvm store udestue er der selvsagt også god plads til at indrette sig så man kan nyde lyset og den skønne udsigt, der er til haven året rundt.
I løbet af sommerperioden kan man åbne op fra udestuen ud til en læfyldt og ugeneret terrasse med god plads til at samle familie og venner til hyggestunder ved grillen, mens børnene kan løbe noget energi af i den hyggelige, velanlagte og lukkede have med græsplæne og bede med buske og træer, der skaber en stemningsfuld have med plads til både leg og afslapning og som samtidig er nem at holde.
Til villaen hører en carport med et stort skur til opbevaring samt et godt isoleret værksted/hobbyrum... Læs mindre...