På Langelinie bor man med kort afstand til alt, hvad man har brug for i hverdagen. Der er et bredt udvalg af dagligvarebutikker, specialbutikker, caféer og restauranter samt svømmehal og apotek og mange andre specialbutikker. På en kort cykel- eller gåtur kommer du til midtbyen og området omkring.. Læs mere...
På Langelinie bor man med kort afstand til alt, hvad man har brug for i hverdagen. Der er et bredt udvalg af dagligvarebutikker, specialbutikker, caféer og restauranter samt svømmehal og apotek og mange andre specialbutikker. På en kort cykel- eller gåtur kommer du til midtbyen og området omkring Papirfabrikken, søerne, Torvet og de hyggelige gågader med et stort udvalg af forskellige butikker m.v. og er man pendler kommer man hurtigt ud af byen til motorvejen mod Århus og Herning.
Villaen her er opført i 2004 i to plan med 146 godt fordelte kvm. Den ligger på en grund på 764 kvm, hvor den store garage med annex på i alt 76 kvm, der kan bruges til erhverv. Det er opført i 1945.
Villaen er meget stilren i sit udtryk både inde og ude. I stueplan er der to indgangspartier, hvor man til dagligt nok vil foretrække den praktiske bryggersindgang, hvor der er skabe til opbevaring, grovkøkken samt vaskefaciliteter. Herfra går man videre ind i det centrale samlingspunkt, der udgøres af et dejligt køkken i åben forbindelse med stuen. Køkkenet har en god størrelse og der er fint med plads til at tilberede måltiderne og imens kan man underholde gæster, der opholder sig i den hyggelige og lyse stue, hvor en brændeovn sørger for at bidrage til den gode stemning på en kølig dag. Fra stuen er der udgang til en lukket og læfyldt sydvendt terrasse, hvor man kan sidde uforstyrret og nyde sommeren og her er rigtig god plads til både familie og gæster. Stueplan rummer endvidere et badeværelse samt den pæne entréindgang, hvor trappen til førstesalen også findes.
På førstesalen kommer man op på en rummelig repos, hvor der er mulighed for at indrette et lille kontor eller have ekstra opbevaringsplads m.v. I den ene side ligger et stort lyst soveværelse med skabe og i modsatte side ligger endnu et værelse samt et pænt badeværelse med bruseniche. Uden for er der udover den dejlige store terrasse anlagt en grusbelagt indkørsel, der fører om til garagebygningen samt haven, der er udlagt med et græsareal og derfor er yderst nem at holde. Her kan man altså bo i et nyere hus med egen stor have og garagebygning og samtidig være tæt på alt, hvad man har brug for i hverdagen og lidt til... Læs mindre...