Når man ankommer til Toustrup Stationsvej 8 møder man et flot træhus, der med den markante veranda og flotte arkitektur giver en skøn ranch-stemning. På den overdækkede og solrige veranda kan man sidde og nyde den smukke endeløse udsigt ud over markerne i alt slags vejr. Der er kort afstand til de.. Læs mere...
Når man ankommer til Toustrup Stationsvej 8 møder man et flot træhus, der med den markante veranda og flotte arkitektur giver en skøn ranch-stemning. På den overdækkede og solrige veranda kan man sidde og nyde den smukke endeløse udsigt ud over markerne i alt slags vejr. Der er kort afstand til de omkringliggende skove, hvor der er et rigt dyreliv. Skolesøgende børn kan tage bussen til Sorring Skole, hvor der også er en god idrætsforening. Større børn kan tage bussen mod Silkeborg og Århus. Der er højt til himlen og naboskabet er godt i byen, hvor forsamlingshuset er stedet, hvor man mødes til fællesspisninger, fastelavn og julefester m.v. Her bor man med kort afstand til både Århus, Skanderborg, Randers, Hammel og Silkeborg og er man pendler vil man tillige nyde godt af den korte afstand til motorvejsnettet.
Huset er opført i 2007 i to plan fordelt med 112 kvm i stueplan og 78 kvm på førstesal og det ligger på en grund på 1.114 kvm. Indretningen er meget funktionel med store rum og der er intet spildplads. I stueplan finder man det smukke køkken-alrum, der er det helt naturlige samlingspunkt både til hverdag og fest. Det flotte Kvik køkken har mange skabe og godt med bordplads og der er plads til flere kokke. Den dekorative glaskarnap skaber en hyggelig stemning og lader samtidig masser af lys strømme ind. Der er udgang til den vestvendte veranda, så det er nemt at tage sine måltider med udenfor. I stueplan ligger også et praktisk bryggers med vaskefaciliteter og skabe, der er endvidere installeret varmegenvindingsanlæg og centralstøvsuger. I åben forbindelse med bryggers finder man den pæne entréindgang. Herfra får man adgang til to gode værelser og et pænt og indbydende badeværelse.
På førstesal kommer man op i en hyggelig stue, hvor der er dejligt med lys, der strømmer ind fra både øst og vest. På de varme dage kan man gå ud på den vestvendte altan og nyde den skønne udsigt ud over naturen. Førstesal rummer herudover 2 gode værelser samt et soveværelse med walk-in closet og adgang til eget stilfuldt badeværelse med fritstående badekar og bruseniche. Haven er anlagt med et stort græsareal og den er både hyggelig og nem at holde. Bag garagen er anlagt en hyggelig morgen- og formiddagsterrasse, hvor man kan sidde uforstyrret. Til villaen hører en rummelig garage med udhus med god plads til opbevaring... Læs mindre...