Her er chancen for at erhverve en spændende, flot og moderne villa, der tilmed har en fantastisk beliggenhed i forhold til alle hverdagens fornødenheder, såsom pasningsmuligheder til de mindste, skole, fritidsaktiviteter og flere gode indkøbsmuligheder. Derudover er man tæt på naturen og er man.. Læs mere...
Her er chancen for at erhverve en spændende, flot og moderne villa, der tilmed har en fantastisk beliggenhed i forhold til alle hverdagens fornødenheder, såsom pasningsmuligheder til de mindste, skole, fritidsaktiviteter og flere gode indkøbsmuligheder. Derudover er man tæt på naturen og er man pendler kan man nyde godt af den lette adgang, der er til motorvejen mellem Aarhus og Herning.
Villaen er opført i 1955 i røde mursten med hele 150 kvm. Her er to gode plan fordelt med et stueplan på 75 kvm samt en høj underetage på 75 kvm, der er i en særdeles god beboelsesstandard. Der er et overdækket areal ved kælderindgangen og indgangspartiet på 14 kvm og derudover ligger den på en grund, der udgør 569 kvm. Til bilen er der en 50 kvm stor garage med en lækker tagterrasse.
Villaen er totalrenoveret med gode materialer og over alt strømmer lyset ind. Der er bl.a. et nyt køkken, nye badeværelser, nye vinduer og døre, nye gulve og lofter samt nyt VVS og el-installationer.
I stueplan træder man ind i entré med nedgang til underetagen. Derfra går man videre ind i det lyse og lækre åbne miljø med køkken-alrum og stue i et. Køkkenet er et flot kvalitetskøkken med både hvide flotte grebsløse fronter samt en front med låger i sortlakeret egetræ fra Kvik Køkkener med bl.a. lofts-emhætte, underlimet vask, Quooker, mobiloplader indbygget i bordpladen samt integrerede kvalitetshvidevarer fra Siemens. Der er udgang til en dejlig tagterrasse med trapper ned til den store hyggelige og lukkede have. Etagen rummer endvidere et værelse og et badeværelse med bruseniche.
Underetagen er meget charmerende med de fritlagte bjælker og den gode loftshøjde. Den er indrettet med et stort bryggers med kvalitetshvidevarer, skabe og grovkøkken samt en vinkælder, 2 disponible rum og et større disponibelt rum med direkte indgang til et lækkert badeværelse, hvor der også er kælet for detaljerne. Her er en smuk helstøbt vask, en meget rummelig brusekabine samt flotte grå klinker på gulvet. I de 3 disponible rum er der trægulve og overalt er der gulvvarme.
Udover en stilren villa, en stor garage og en lækker terrasse, får man også en skøn have, hvor der er plads til både leg og afslapning.
Vi glæder os til at vise jer denne spændende villa... Læs mindre...