Fritliggende andelsbolig i naturskønne omgivelser
I et stille og veletableret område i Voel ligger dette yderst velholdte hus med en lukket og ugeneret have. Huset er opført i 1988 med i alt 94 godt fordelte kvm. Det er en del af en velfungerende andelsboligforening med ordnede forhold og gode.. Læs mere...
Fritliggende andelsbolig i naturskønne omgivelser
I et stille og veletableret område i Voel ligger dette yderst velholdte hus med en lukket og ugeneret have. Huset er opført i 1988 med i alt 94 godt fordelte kvm. Det er en del af en velfungerende andelsboligforening med ordnede forhold og gode naboer. Foreningen står bl.a. for, at bestille hækklipning samt professionelle håndværkere til maling af udvendigt træværk m.v. Huset er i velholdt stand og der er sket løbende vedligeholdelse. Siden opførelsen er der sket udskiftning af gasfyret og der er fornuftige forbrugsudgifter. Gulvene er med slidstærkt laminat samt fliser i bryggers og på badeværelset, hvor der tillige er gulvvarme.
~
Voel er geografisk placeret 10 km fra Silkeborg, 6 km fra Sorring, 4 km fra Resenbro og ca. 35 km fra Aarhus. Foreningslivet i byen blomstrer og byen er kendt for sine stærke håndboldrødder, men der er også både fodbold og ridning m.m., som man kan deltage i. Et velanlagt stisystem forbinder byens faciliteter med indkøbsmuligheder, skoler og børneinstitution. Området byder endvidere på en skøn natur ved Gudenåen og Søhøjlandet.
~
Huset ligger i læ af høje træer og på forsiden af huset bydes man velkommen i den pæne entré og ved bryggersindgangen. Bryggerset er lyst og her finder man et grovkøkken, skabe samt vaske- og tørrefaciliteter. Via en foldedør kommer man ind i det pæne køkken-alrum. Køkkenet er det originale HTH køkken med indbyggede hvidevarer. Der er et skønt lysindfald og i lyset, der strømmer ind, kan man sidde og nyde sine måltider i alrummet. Der er både udgang til den pæne entré og indgang til den rummelige stue. I entréen finder man 2 gode værelser, hvoraf det ene har en skabsvæg samt det originale og indbydende badeværelse med lyse fliser og en bruseniche.
~
Den store stue har et dejligt lysindfald. Her er fint med plads til at indrette sig med både en spiseafdeling og en hygge-/fjernsynskrog. Der er udgang til en flisebelagt solrig og sydvendt terrasse, hvor man kan sidde fuldstændig uforstyrret og nyde sommeren. Udover terrassen er haven anlagt med græsarealer samt buske og træer.
~
Til huset hører et skur, der ligger i forbindelse med bryggersindgangen samt en carport, der ligger få meter fra døren... Læs mindre...