Med en beliggenhed kun 300 meter fra Funder Holme og den smukke Ørnsø finder man denne lyse andelslejlighed, der er en del af en velfungerende andelsforening med en sund økonomi og et godt socialt miljø. Udearealerne bliver passet godt, og de fremstår altid i pæn og velholdt stand. Her er både.. Læs mere...
Med en beliggenhed kun 300 meter fra Funder Holme og den smukke Ørnsø finder man denne lyse andelslejlighed, der er en del af en velfungerende andelsforening med en sund økonomi og et godt socialt miljø. Udearealerne bliver passet godt, og de fremstår altid i pæn og velholdt stand. Her er både plads til børne- og dyreleg samt borde- og bænke, hvor man kan nyde sommeren i de fredelige omgivelser.
De nærmeste indkøbsmuligheder finder man i Rema1000 i Funder og naturligvis det store udbud af butikker i Midtbyen, hvortil der er ca. 5 minutters køretur, og bussen den holder lige uden for døren.
Lejligheden er en del af en præsentabel ejendom, der er opført i år 2005. Den er på 84 godt indrettede kvm med højt til loftet, skønne lysindfald, lyse vægge, flotte lyse trægulve med gulvvarme, en god rummelighed og nogle dejlige åbne udsigter til skoven og området. Den fremstår i pæn og vedligeholdt stand og der er ikke lavet noget om siden opførelsen.
Planløsningen er ideel og pladsen er optimalt udnyttet. Man træder ind i en pæn entré med skabe til opbevaring. Her er videre indgang til et værelse samt det centrale samlingspunkt, der består af et stort køkken i åben forbindelse med stuen. Køkkenet er et pænt og velholdt Invita køkken med hvide skabselementer og indbyggede hvidevarer. En høj væg skærmer af ind til stuen, hvor man kan sidde og nyde den dejlige udsigt, der forandrer sig i takt med vejrets og årstidernes skiften, og som nydes fuldt ud på den overdækket altan, som der også er udgang til. Ved siden af stuen ligger endnu et værelse samt det rummelige badeværelse, der har grå fliser på gulvet og skabselementer som i køkkenet, hvilket skaber en god sammenhæng. Der er ligeledes plads til at installere vaskefaciliter.
Udover den dejlige lejlighed får man også et godt aflåst kælderrum med plads til opbevaring og gode parkeringsforhold... Læs mindre...