Et charmerende sort sommerhus i træ beliggende på en naturgrund indrammet af høje træer.
Grunden ligger op af fred skov og med adgang til en hyggelig fællesgrund lige ned til Gudenåen. Et perfekt sted at koble af og gå en afslappet tur rundt om "Den kunstige sø" eller en behagelig gåtur langs.. Læs mere...
Et charmerende sort sommerhus i træ beliggende på en naturgrund indrammet af høje træer.
Grunden ligger op af fred skov og med adgang til en hyggelig fællesgrund lige ned til Gudenåen. Et perfekt sted at koble af og gå en afslappet tur rundt om "Den kunstige sø" eller en behagelig gåtur langs Gudenåen ind til Silkeborg. Der er kun 5 minutters kørsel til en slentretur i Silkeborgs hyggelige gågader. Silkeborg kommune har i øvrigt udtalt sig positivt overfor, at der kan opføres et fritidshus på 120 m2 og en eventuel udnyttet tagetage, såfremt det ikke påvirker åen og landskabet. Der er dog ingen garanti for tilladelse, da det afhænger af en specifik ansøgning. Dette er baseret på en mail fra Silkeborg kommune af den 14.09.2018.
I nærområdet er der gode indkøbsmuligheder hos REMA1000 og der er mulighed for mange timers aktivitet hos Silkeborg Ry Golfklub eller på en af de nærliggende mountainbikeruter.
Den vestvendte indgang leder ind til en lille entré, hvor man kan sætte sine sko eller gå ind på toilet/bad, der ligger på højre side.Ligefrem kommer man ind i et køkkenalrum med et hyggeligt tekøkken med en kombiovn og kogeplader. Her er et rundt fyrtræsbord, hvor man kan sidde og kigge ud på de grønne træer og nyde en god frokost. I sofahjørnet kan man smide benene op og læse en bog eller se en god film. Der er hurtigt internet (50/50), som fungerer godt. Ved køkkenalrummet er der et roligt beliggende soveværelse, hvor man kan drømme sig væk til næste dags gode oplevelser.
Der er gode muligheder for et friskt friluftsliv og man kan slippe hunden fri i den nærliggende hundeskov. Silkeborg byder hele året rundt på en masse forskelligartede festivaler og arrangementer rundt i byen. Der er 5 minutters kørsel til den store sportshal og det nye fodboldstadion, hvor der i samme område også planlægges at bygge en svømmehal.
Skærbækvej 138 kan også ses som den perfekte byggegrund for et pensionist par, der vil nyde livet i naturskønne omgivelser - men stadig tæt på by og offentlig transport... Læs mindre...