I et veletableret og populært område under 5 minutters gang fra Jysk Arena, Sølystskolen, børneinstitution, Silkeborg Langsø og i kort gåafstand fra midtbyens faciliteter og det hyggelige område ved Papirfabrikken med caféer, biograf og fitnesscenter m.m. ligger denne flotte renoverede og.. Læs mere...
I et veletableret og populært område under 5 minutters gang fra Jysk Arena, Sølystskolen, børneinstitution, Silkeborg Langsø og i kort gåafstand fra midtbyens faciliteter og det hyggelige område ved Papirfabrikken med caféer, biograf og fitnesscenter m.m. ligger denne flotte renoverede og istandsatte villa, der har en familievenlig planløsning uden spildplads.
Med en beliggenhed som denne, kan bilen få et hvil, da I kan gå til alle hverdagens fornødenheder.
Skal I pendle kan I se frem til en meget kort køretur før I rammer motorvejen mellem Herning og Aarhus.
Villaen har gennemgået noget af en forvandling og den fremstår yderst præsentabel. Den er opført i år 1900, men det er kun ydervæggene, der er tilbage fra den tid. I årene 2003-2005 skete der en omfattende renovering på begge etager, der indebar både nye spær, nyt tag, hulmursisolering, støbning af sokkel, lægning af gulvvarme og egetræs parketgulve og klinker i stueplan, opsætning af nyt Designa køkken og nyt badeværelse.
Der blev også isat nye vinduer, installeret et nyt fjernvarmeanlæg og i 2007 blev der opført en muret isoleret garage med el-port og opsat solceller. Så her kan I flytte direkte ind og nyde en lys og indbydende bolig. Planløsningen byder i stueplan på en forældreafdeling med soveværelse og indgang til et større badeværelse med hjørnespabad, en entré med bryggersfaciliteter samt det hyggelige køkken og den rummelige stue. Her er god plads til at være sammen som familie både når der skal laves mad, læses lektier og sofahygges m.m.
I entréen er der trappe til førstesalen. Her træder man op på et lyst repos/stue med udgang til en altan med en dejlig udsigt. Etagen rummer 2 gode værelser og et badeværelse, og skal I bruge et værelse mere, kan det etableres på den store repos med altan. På førstesalen ligger der nye slidstærke Pergo gulve. Uden for venter en dejlig lukket have, der er omkranset af en høj bøgehæk. Haven er hyggelig med plads til afslapning og leg. En virkelig dejlig villa, der kan give jer de bedste rammer til familielivet.. Læs mindre...