Her er tale om en rummelig villa fra 1961, der er opført i to plan med hele 198 kvm at indrette sig på. Fra både stueplan og især førstesalen er der en smuk udsigt ud over det naturskønne område, der ændrer udtryk i takt med årstidernes gang og vejrets skiften. Villaen ligger på en aflukket vej i.. Læs mere...
Her er tale om en rummelig villa fra 1961, der er opført i to plan med hele 198 kvm at indrette sig på. Fra både stueplan og især førstesalen er der en smuk udsigt ud over det naturskønne område, der ændrer udtryk i takt med årstidernes gang og vejrets skiften. Villaen ligger på en aflukket vej i Sinding, der er en hyggelig by med et godt sammenhold og et stærkt fællesskab. I området er der mange naturstier, der både fører omkring skov, åer og søer. I byen er der dagplejer og har man skolesøgende børn kan de tage bussen til skolen i Skægkær eller de kan cykle dertil på cykelsti og handlemuligheder finder man i Buskelund, Kragelund og Balle, der kun ligger ca. 5 min. kørsel væk ligesom der kun er 10 min. kørsel ind til Silkeborgs mange butikker. Skal man pendle til jobbet er man hurtigt på motorvejen mellem Herning og Aarhus.
Villaens mange kvm giver mange muligheder for at indrette sig. Der er sket en løbende vedligeholdelse af villaen og der er gode muligheder for at sætte sit eget præg og måske lave om på ruminddelingen, så den passer lige netop til jeres familieliv. I stueplan er omdrejningspunktet for hverdagens liv, det rummelige køkken-alrum og opholdsstuen. Køkkenet er et ældre, men funktionelt køkken og en skjult skydedør skærmer af ind til stuen, hvor lyset strømmer ind. Herfra er der udgang til et delvist overdækket terrasseområde, med en skøn udsigt ud over de åbne vidder og hvorfra man kan holde øje med legende børn i haven. I stueplan finder man endvidere et rummeligt entréområde, et værelse, et badeværelse med dobbelt håndvask og badekar med bruser samt det praktiske bryggers.
På den rummelige førstesal træder man op på en repos med indbyggede skabe. Her er indrettet med et ældre badeværelse med både badekar og bruseniche samt 3 værelser, hvoraf det største har udgang til en skøn svalegang med udsigt mod sydøst. Her er mulighed for at indrette hele 5 værelser, alt efter behov. Til villaen hører en carport og et rigtig godt opvarmet værksted/udhus samt et opvarmet havehus... Læs mindre...