I en nyere udstykning, hvor man er omgivet af smuk natur, marker og grønne friarealer finder man denne stilrene villa, der er opført i 2007 i et plan med hele 159 veldisponerede kvm.
Fra villaen kan børnene via sikre stisystemer selv komme til både skole og idrætshallen. I byen er der tillige.. Læs mere...
I en nyere udstykning, hvor man er omgivet af smuk natur, marker og grønne friarealer finder man denne stilrene villa, der er opført i 2007 i et plan med hele 159 veldisponerede kvm.
Fra villaen kan børnene via sikre stisystemer selv komme til både skole og idrætshallen. I byen er der tillige pasningsmuligheder samt en særdeles god købmand, der også arrangerer mange aktiviteter i løbet af året. Byens vartegn er den smukke sø, hvor der er badebro og gode badefaciliteter, hvor også vinterbadning med efterfølgende saunabesøg er en mulighed.
Villaens arkitektur byder på varierende loftshøjder, der giver en spændende bolig. Der er en rød tråd i materialevalgene, der er i et tidsløst design. Her er flotte trægulve samt smukke granitfliser i køkken-alrum, på badeværelserne og i bryggerset.
Villaen er indrettet så den passer godt til familielivet, da der er en opdeling med en børne- og voksenafdeling samt et stort lækkert køkken-alrum og stue med lofter til kip med plads til at samles til både hyggestunder, madlavning og måltider, der kan nydes i det skønne lys, der strømmer ind af de store vinduer. Køkkenet er et flot grebsløst køkken fra JKE Design med hvide granit bordplader og indbyggede hvidevarer. Der er udgang til en stor flisebelagt og ugeneret terrasse, der i løbet af sommeren smelter sammen med resten af boligen. I åben forbindelse er der indgang til opholdsstuen, der har lofter til kip og store vinduer. I denne del finder man de voksnes afdeling med et soveværelse med indbyggede skabe og eget badeværelse med både bruseniche og et hjørnebadekar. Ved siden af soveværelset ligger et kontor/værelse og den pæne entréindgang samt det praktiske bryggers.
I den modsatte ende af villaen finder man børnenes afdeling, der består af 3 store børneværelser og et badeværelse med bruseniche.
Uden for er der udover den store terrasse med læmur mod vest tillige anlagt et terrasseområde på østsiden af villaen, hvor morgen- og formiddagssolen kan nydes og i haven er der en græsplæne med plads til leg.
Til villaen hører tillige en garage med loft og redskabsrum med plads til opbevaring... Læs mindre...