Ønsker du at bo i naturskønne omgivelser, hvor du året rundt kan nyde naturens smukke farver, så kan dette fuldmurede kvalitetshus være noget for dig. Huset er en del af en andelsboligforening med 48 andele samt et stort fælleshus med køkken, 2 sale og gæsteværelser. Det er beliggende med skoven og .. Læs mere...
Ønsker du at bo i naturskønne omgivelser, hvor du året rundt kan nyde naturens smukke farver, så kan dette fuldmurede kvalitetshus være noget for dig. Huset er en del af en andelsboligforening med 48 andele samt et stort fælleshus med køkken, 2 sale og gæsteværelser. Det er beliggende med skoven og golfbanen som nabo, og de høje træer skaber en skøn atmosfære. Der er flere gode vandre- og løberuter i området, ligesom der ikke er langt til skole, daginstitutioner, idrætshallen og indkøbsmuligheder. Som pendler er du godt stillet med den korte afstand til motorvejen mellem Herning og Aarhus. Via naturstien er der tillige en god og smuk cykeltur ind til Silkeborg. Her kan I glæde jer til at se et flot og fuldmuret hus med lofter i kip i både stueplan og på førstesal. På begge etager ligger der træ- og flisegulve med en behagelig gulvvarme. Huset er meget indbydende og lyset strømmer ind på begge etager. I stueplan bydes man velkommen i entréen, der leder videre ind i husets hjerterum med stue og køkken, der ligger i åben forbindelse, dog adskilt af en halv muret væg. Her åbner lofterne sig op i kip, og de store vinduer lukker dagslyset ind. Her kan man bevæge sig ugeneret rundt og nyde den skønne udsigt til skoven. I det lyse HTH køkken, der har pæne træfronter, er der ligeledes gode hvidevarer med bl.a. et amerikanerkøleskab med isterningefunktion. Der er tillige terrassedør ud til en stor flisebelagt terrasse. Stueplan rummer videre 2 gode værelser, et depotrum samt et pænt badeværelse med skabe og vaskemaskine/tørretumbler. Via den flotte åbne trætrappe går man op på førstesalens repos. Her kan man sidde og nyde lyset fra de 2 ovenlysvinduer, og samtidig følge med i, hvad der sker i stuen og køkkenet. På førstesalen ligger der 2 gode værelser med lofter i kip og indbyggede skabe samt et pænt badeværelse. Uden for er der anlagt en dejlig lukket have og en stor ugeneret terrasse, der grænser direkte op til skovbevoksningen. En fantastisk fredfyldt og privat oase. Til huset hører der egen carport med redskabsskur.. Læs mindre...