Drømmer du om en lejlighed tæt på Silkeborgs smukke natur og badesøer får du her en fin én af slagsen i Funder med gode, lyse rum, et badeværelse, et nyttigt bryggers og et funktionelt vinkelkøkken med plads til et lille spisebord. Med nøglerne til Funder Tværvej 69 er du sikret kort afstand til.. Læs mere...
Drømmer du om en lejlighed tæt på Silkeborgs smukke natur og badesøer får du her en fin én af slagsen i Funder med gode, lyse rum, et badeværelse, et nyttigt bryggers og et funktionelt vinkelkøkken med plads til et lille spisebord. Med nøglerne til Funder Tværvej 69 er du sikret kort afstand til indkøb og offentlig transport samt nem adgang til motorvejsnettet for de pendlende. Silkeborg og omegn byder desuden på naturskønne omgivelser, hvor både mountainbike-ruter, nogle af Danmarks reneste badesøer og bakkede vandreture inviterer til fysiske udfoldelser hele året rundt. Boligen ligger på første sal af en ejendom opført i to plan i gule og røde mursten, og du omkranses af hyggelige, grønne græsplæner samt blomstrende træer og buske. Dertil kommer gode parkeringsfaciliteter.
Du åbner døren til et hjem, der fremstår lyst og indbydende med en velindrettet planløsning, der egner sig til singlen såvel som parret. Her får du en dejlig stue med plads til både en spiseafdeling og en sofakrog, hvor du kan smække benene op efter en lang dag på enten arbejde eller på mountainbiken. I enden af stuen er der et smukt lysindfald fra to gulv-til-loft vinduer, hvoraf det ene er en dør til en fransk altan. Fra stuen er der åben forbindelse til vinkelkøkkenet med rigelig af skabe og bordplads til den daglige madlavning samt til et lille spisebord, hvor du kan nyde morgenmaden eller den hurtige frokost, mens du danner dig et overblik over dagens gøremål. Resten af boligen er indrettet super effektivt med indbyggede skabe i soveværelset og plads til yderligere opbevaring samt et fint brusebadeværelse og et bryggers, hvor både tøjvask og tørrestativet kan gemmes væk. Kontakt os for en fremvisning, hvis dette lyder som dit nye hjem... Læs mindre...