Haven grænser op til skoven, og i det hele taget kommer I tæt på naturen, når I rykker ind i denne dejlige villa, der ligger skønt i Resenbro. Grunden er let skrånende, så underetagen er fri ud til haven, hvilket giver jer ideelle rum både oppe og nede.
Indkørslen er flisebelagt og leder til.. Læs mere...
Haven grænser op til skoven, og i det hele taget kommer I tæt på naturen, når I rykker ind i denne dejlige villa, der ligger skønt i Resenbro. Grunden er let skrånende, så underetagen er fri ud til haven, hvilket giver jer ideelle rum både oppe og nede.
Indkørslen er flisebelagt og leder til carporten. Huset er klassisk med gule mursten, og charmen er tydelig med det store, flerfarvede glasparti ved hoveddøren.
I træder ind i en lys entré, og på højre hånd åbner køkkenet sig op. De hvide fyldningselementer er arrangeret i en vinkelform, hvilket efterlader plads til en spisekrog. Der er videre adgang til de to stuer, som samlet set giver enormt meget plads til jeres indretning. Begge stuer har markante vinduespartier, der resulterer i meget flotte lysindfald, og den ene stue har desuden en terrassedør. Fra køkkenet er der også adgang til et stort bryggerset.
Ved fordelingsgangen ligger tre af værelserne sammen med et stort badeværelse med kongeblå retrofliser og et badekar. Separat finder I yderligere et værelse samt et badeværelse med bruseniche og gulvvarme. Endelig råder I over en rummelig kælder med et værksted og et viktualierum samt to gode rum, der ligger frie ud til haven, som etagen har direkte udgang til.
Haven er fuld af stemning, og så ligger den lige op til skoven, hvilket giver mulighed for at følge årstidernes gang. Derudover ser man med jævne mellemrum rådyr, fasaner og harer. Der er terrasse nærmest huset, og en stor del er overdækket.
Der er ved at ske et generationsskifte i det børnevenlige kvarter, og tiltrækningen er forståelig. Adressen bringer jer tæt på det praktiske såsom indkøbsmuligheder, daginstitution og skole, ligesom det er den utrolige natur, I vil falde for... Læs mindre...