Drømmer I om at bo i landlige omgivelser med mulighed for hestehold, og kun have 3 km til alle dagligdagens fornødenheder, så er denne ejendom det helt rigtige for jer.
Lidt uden for Kliplev, med kort afstand til motorvejstilkørslen, ligger denne ejendom, der ud over sit store boligareal også byder.. Læs mere...
Drømmer I om at bo i landlige omgivelser med mulighed for hestehold, og kun have 3 km til alle dagligdagens fornødenheder, så er denne ejendom det helt rigtige for jer.
Lidt uden for Kliplev, med kort afstand til motorvejstilkørslen, ligger denne ejendom, der ud over sit store boligareal også byder på fine udhuse, der indeholder 3 hestebokse, fuldt møbleret gildesal, lagerhal og flere disponible rum, hvoraf flere har store porte.
I Kliplev er der både børnehave, skole (0-6 kl.) og indkøbsmuligheder, og så er der jo det årlige "Kliple Mærken" den helt store fest for de lokale og med mange besøgende udefra.
Ejendommen, der har 0,87 ha jordtilliggende, ligger tilbagetrukket fra vejen og er omkranset af store træer, hvilket gør den dejlig ugeneret. Den opvarmes med træpillefyr og brændeovn, har egen vandboring af god kvalitet og nyere septiktank.
En mindre del af grunden (ca. 50kvm) er kortlagt som forurenet på vidensniveau 2 (V2), uden at være sundhedsskadelig at bo på.
Indrettet med indgang, hvorfra der er adgang til stort kontor/værelse, hvorfra der er udgang til stor baggang med viktualierum og toiletrum med håndvask. Fra baggangen er der adgang til udbygningerne.
I den modsatte side af indgangen kommer man ind i vaskerum/baggang med adgang til badeværelse (renoveret i 2018) med bruseniche og opvarmet klinkegulv, vinkelstue med trappe til 1sal, brændeovn og åben forbindelse til køkken fra 2007 med opvarmet klinkegulv og lille spiseplads. Fra stuen er også adgang til stort værelse.
1 sal er indrettet med repos, soveværelse med adgang til gæstetoilet, 2 store værelser, hvoraf det ene er gennemgangsværelse til yderligere 2 værelser.
En stor og rummelig ejendom med udhuse i meget god stand, der virkelig er et besøg værd... Læs mindre...