Denne fine villa ligger i det lille lokalsamfund Tumbøl lige uden for Felsted. I Felsted er indkøbsmulighed, dansk skole til 9 klassetrin samt tysk skole. Der er ikke langt til hverken Aabenraa eller motorvejstilkørslen - ca. 10 min. kørsel.
Fra Tumbøl er der fint stisystem til Felsted, så man kan.. Læs mere...
Denne fine villa ligger i det lille lokalsamfund Tumbøl lige uden for Felsted. I Felsted er indkøbsmulighed, dansk skole til 9 klassetrin samt tysk skole. Der er ikke langt til hverken Aabenraa eller motorvejstilkørslen - ca. 10 min. kørsel.
Fra Tumbøl er der fint stisystem til Felsted, så man kan trygt sende sine børn i skole og til idræt på cykel.
Der er tale om et "Panbo-hus" fra 1973 med tilbygning fra 2000 og et eternittag fra 2005. I forbindelse med etablering af skorstenen, blev begge gavle på huset skalmuret. Huset ligger for enden af rolig blind stikvej, stort set uden trafik, og grunden grænser op mod lille plantage med grantræer. Så der er rig mulighed for at nyde en fin udsigt over de åbne marker fra den ene af de mange terrasser der er på grunden.
Haven er anlagt med nænsom hånd og er et sandt mesterværk, når den står i fuldt flor. Helt i tråd med de "vilde haver" der er meget populære i øjeblikket, så er der ikke meget græs men rigtig mange buske, hvor biodiversiteten kommer til sin ret.
Fra det overdækkede indgangsparti går man ind i en kombineret entré/fordelergang, hvorfra der er adgang alle husets øvrige rum, der består af et depotrum, der er forberedt til gæstetoilet, badeværelse med brusekabine og el-opvarmet klinkegulv, 2 fine børneværelser, et soveværelse, fint renoveret køkken med spiseplads og sidst men ikke mindst vinkelstue med brændeovn og adgang til vinterhaven med opvarmet klinkegulv og flot kig og udgang til haven.
Den tidligere garage er nu omdannet til anneks med gode sovepladser og i forlængelse heraf kommer der et kombineret bryggers/vaskerum og et isoleret værksted. Det hele er bygget sammen med hovedhuset og fremstår optisk meget pænt.
Der er lavet ny garage ude ved vejen, og den fine opvoksede have gør at man kan bevæge sig fuldstændig ugeneret rundt på grunden. Her kan man virkelig tale om at have et privatliv.
Der er mange fine terrasser på grunden med mulighed for at få både sol, skygge og flot udsigt til naturen.
En ejendom der såvel ude som inde fremstår meget velholdt og absolut er et besøg værd... Læs mindre...