MIDT I NATUREN - TÆT PÅ HAVET - SYD FOR SKAGEN
Søger du en god og velbeliggende feriebolig i naturskønne omgivelser, der kan benyttes hele året, så er her en ganske særlig ferielejlighed med en fantastisk beliggenhed i Skagen-området.
Den charmerende og velholdte lejlighed er beliggende i en.. Læs mere...
MIDT I NATUREN - TÆT PÅ HAVET - SYD FOR SKAGEN
Søger du en god og velbeliggende feriebolig i naturskønne omgivelser, der kan benyttes hele året, så er her en ganske særlig ferielejlighed med en fantastisk beliggenhed i Skagen-området.
Den charmerende og velholdte lejlighed er beliggende i en idyllisk, tidligere strandgård. Ejendommen er opført i 1874 og om-/tilbygget i 2001, hvor den blev opdelt i 15 ejerlejligheder. Bygningerne er smukke og fremstår karakteristisk med stråtag og sprossede vinduer. Ejerforeningen råder over en grund på 20.350 m2.
Beliggenheden er midt i mellem Kandestederne i nord og Tversted mod vest. Boligerne er beliggende helt specielt ud til et større, fredet område med klitter, naturstier og små bække, hvor der er et rigt fugle-og dyreliv, og havets brus kan både ses og høres. Boligerne ligger i gå-afstand til en af Danmarks fineste sandstrande. Det er også muligt at køre helt ned på stranden. Der er ca. 30 minutters kørsel til hhv. Skagen, Hirtshals og Frederikshavn.
Lejligheden har egen terrasse og indgang til entre. Entreen er med klinkegulv og skab samt trappe til 1. sal. 1. salen er indrettet med: God og rummelig stue med et lille havkig, synlige hanebånd og i åben forbindelse med køkkenet. Køkkenet er med hvidt inventar og alt i hvidevarer. Fra stuen er der en gang med indbyggede skabe og adgang til værelserne. Dejlig stort soveværelse med skabe og dobbeltseng. Hyggelig, rummeligt værelse med 2 enkeltsenge. Regulært badeværelse med brusehjørne med glasdøre, vinylgulv og vaskemaskine. Der er fyrplankegulve i stue, køkken, gang og værelser.
Til lejlighederne er der en række fællesfaciliteter. Disse omfatter bl.a. gildesal med køkkenniche og service til 20 personer, gæsteværelse, toilet og bad i tilknytning til gæsteværelse og gildesal, fælles tørretumbler, opvaskemaskine m.m. samt udhuse og boldbane.
Som nabo til ferielejlighederne findes Skiveren Camping, der er en meget velholdt campingplads med et væld af faciliteter, bl.a. supermarked, café og minigolf, multihal, mindre swimmingpool og stor legeplads for børn samt netcafé i feriesæsonen. Vil du spille rigtig golf, er der kun 11 km. til Golfklubben Hvide Klit.
Der er gode muligheder for lejeindtægt. Lejlighederne er såkaldte hotellejligheder og skal i princippet stå til rådighed for udlejning jf. vedtægterne. Ejerne er berettigede til at anvende lejlighederne i op til 5 uger om året, men der er ikke noget forbud mod yderligere anvendelse.
Lejeindtægt i 2016: kr. 40.180
Lejeindtægt i 2017: kr. 31.305
Lejeindtægt i 2018: kr. 31.825
Lejeindtægt i 2019: kr. 39.854
Lejeindtægt i 2020: kr. 28.547
Bookinger i 2021 pr. 09.07.2021 kr. 35.101.
Kontakt REALMÆGLERNE BROHOLM for aftale om fremvisning... Læs mindre...