- Attraktiv og børnevenlig beliggenhed ved Mårslet Bypark
- Et af de mest spændende bebyggelser omkring Aarhus
- 145 m2 bolig i 2 plan
- Carport og udhus
- 2 badeværelser
- 3 værelser
- Sydvendt have
Flot og lys dobbeltvilla i funkisstil, der er opført i 2 plan og beliggende i bebyggelsen "Hvidehøj",.. Læs mere...
- Attraktiv og børnevenlig beliggenhed ved Mårslet Bypark
- Et af de mest spændende bebyggelser omkring Aarhus
- 145 m2 bolig i 2 plan
- Carport og udhus
- 2 badeværelser
- 3 værelser
- Sydvendt have
Flot og lys dobbeltvilla i funkisstil, der er opført i 2 plan og beliggende i bebyggelsen "Hvidehøj", som er en af de mest spændende bebyggelser omkring Aarhus.
De 22 boliger i bebyggelsen danner en unik helhed, der har et smukt visuelt udtryk med forskudte bygningskroppe og høje, murede skorstene. De hvide mure har et flot og varieret udtryk, der især giver sig til udtryk, når aftensolen spejler sig i dem.
Her får du en bolig med en skøn beliggenhed i en børnevenlig udstykning. En attraktiv villa på 145 m2 opført i 2007. Der er endvidere 30 m2 carport og udhus. Grunden på 521 m2 er anlagt med græs, bøgehække samt en stor sydvendt terrasse.
Villaen har murede og vandskurede ydermure samt mahogni vinduer. Taget er sort tappap med hældning og afvanding. Inddækninger, tagrender og nedløb er i zink. Der er Smart-house elstyring, gulvvarme i hele huset samt hvidolierede askeparketgulve i entre, stue, alrum og værelser. I køkken, bryggers og badeværelser er der antrasitgrå klinkegulve. Loftshøjden er ekstra god i begge etager og der er hvide lofter.
Stueplan indeholder entré med flot trappe til 1. sal, 2 gode værelser (heraf 1 med skabe) , dejligt køkken/alrum med hvidt HTH inventar, alt i hårde hvidevarer og udgang til delvist overdækket terrasse. Alrummet byder på god spiseplads og et godt lysindfald fra vinduerne, som går fra gulv til loft. Endvidere et flot badeværelse med bruseniche og vaskearrangement samt bryggers med vask i bord, skabe og indbygget vaskesøjle. Under trappen er der et mindre depotrum. 1.salen indeholder dejlig, lys stue med stilfuld pejs og udgang til hyggelig, solrig tagterrasse. Der er stort soveværelse med påklædningsrum og faste skabe. Lækkert, stort badeværelse med stor bruseniche og pænt vaskearrangement.
Der er kun ca. 50 m til "skoven" og Mårslet Bypark. Fra 1. sal er der kig over markerne syd for Mårslet. Området byder på en smuk natur og et lukket kvarter, hvor børn trygt kan lege.
Der er stisystemer til skole, indkøb, idrætsfaciliceter og offentlig transport, der både omfatter bybus og Letbanen. Mårslet er også beriget med et godt stisystem, der fører til det meget smukke område ved Vilhelmsborg Skov. Skoven ligger på begge sider af Giber Å øst for Vilhelmsborg Gods. Det er en smuk bøgeskov, der gennemskæres af et hyggeligt åløb og med mulighed for enestående og smukke naturoplevelser. Fra Mårslet er der ca. 10 km. til Aarhus C og motorvejen.
Vi byder velkommen i en spændende og attraktiv bolig i et godt område... Læs mindre...