I hjertet af København med gåafstand til alle byens herligheder ligger denne skønne lejlighed, hvor I fra den store, vestvendte altan får udsigt til Marmorkirken. I kan også se frem til et velindrettet hjem, hvor den gode planløsning fordeler sig over stue og køkken i ét samt to værelser og et.. Læs mere...
I hjertet af København med gåafstand til alle byens herligheder ligger denne skønne lejlighed, hvor I fra den store, vestvendte altan får udsigt til Marmorkirken. I kan også se frem til et velindrettet hjem, hvor den gode planløsning fordeler sig over stue og køkken i ét samt to værelser og et badeværelse. Velkommen til.
I bosætter jer på Store Kongensgade med et væld af spændende restauranter og specialforretninger lige uden for hoveddøren. På få minutter kan I spadsere over til Kongens Have, ligesom der heller ikke er langt til de smukke omgivelser ved Kastellet. Derudover er der flere indkøbsmuligheder i gåafstand, mens både metro og busstoppested nås til fods.
Lejligheden befinder sig på fjerde sal i en flot ejendom fra 1865, som er opført med en pastelgul facade, der prydes af elegante detaljer. Hertil hører et hyggeligt, fælles gårdmiljø med bordbænkesæt og mulighed for at parkere cykler.
Indenfor ankommer I til en lille entré med et indbygget skab, hvor sko og overtøj kan gemmes af vejen. Herfra er der videre forbindelse til opholdsrummet, der udgøres af stuen og køkkenet. Gennem de markante, sydvestvendte vinduespartier strømmer sollyset ind og bidrager til rummets indbydende atmosfære, og I får frie hænder til at indrette sofasektionen og spiseafdelingen side om side. Selve køkkenet er udført i en tidløs stil med hvide, grebsfrie fronter og en køkkenø med integrerede siddepladser.
Soveværelset er særdeles lyst og rummeligt, og så venter jer endnu et værelse, som egner sig godt til et hjemmekontor, eller hvad I ellers har behov for. Til slut skal I se badeværelset, som også har en fornuftig størrelse og er forsynet med en muret bruseniche og rum til vaskefaciliteterne.
Om sommeren kan I sætte jer ud på den skønne altan mod vest, hvor havesættet og blomsterkrukker let arrangeres... Læs mindre...