På en fredelig sidegade til Store Kongensgade kan I snart indrette jeres nye lejlighed og nyde sommeren på den store, sydvendte altan. Der er også en flot gård til måltider i solen. Boligen med snedkerkøkken, en stue, et badeværelse, et værelse og en altan har den helt rette mængde charme, og.. Læs mere...
På en fredelig sidegade til Store Kongensgade kan I snart indrette jeres nye lejlighed og nyde sommeren på den store, sydvendte altan. Der er også en flot gård til måltider i solen. Boligen med snedkerkøkken, en stue, et badeværelse, et værelse og en altan har den helt rette mængde charme, og takket være den gode rumfordeling er alt plads udnyttet på bedste vis.
Beliggenheden i en hyggelig sidegade, få minutters gang fra Kastellet til løbeture og sommerdage, er ideel for jer, der elsker det praktiske ved at bo i København K, men samtidig ønsker et nærmiljø, der sætter tempoet ned. Metroen nås efter bare 350 meter, og på få øjeblikke står I foran Strøgets mange tilbud. Der er også indkøbsmuligheder, spisesteder, take aways og flere grønne åndehuller såsom Botanisk Have og Kongens Have i nærheden.
Snedkerkøkkenet harmonerer med boligens indretning, og der er en helt perfekt blanding af nostalgi og moderne komfort, mens høje dannebrogsvinduer lader dagslyset strømme ind i rummene. Køkkenet glider sammen med stuen, hvor I kan møblere med et spisebord og en sofa.
Badeværelset har brus og vindue, og endelig er der et hyggeligt soveværelse med dør til den store altan, som vender helt rigtigt i forhold til solen. Altanen bliver en dejlig forlængelse af boligen på de varme dage, hvor også den fælles gårdhave kan komme i spil. Herude er der blandt andet opstillet bordbænkesæt, så det er nemt at tage aftensmaden med ud under åben himmel.
Er det jer, der skal bo her, så tøv ikke med at booke en fremvisning... Læs mindre...