Her kan du erhverve et mindre træbeklædt hus, der er opført i 1961 og som er på 77 kvm. i grundplan samt 77 kvm. kælder. Huset er malet gråt og ligger på Hellebakken, der er et fredeligt og lukket vejsystem, hvor det er trygt at færdes for børn. I nærmiljøet finder man daginstitutioner, skole,.. Læs mere...
Her kan du erhverve et mindre træbeklædt hus, der er opført i 1961 og som er på 77 kvm. i grundplan samt 77 kvm. kælder. Huset er malet gråt og ligger på Hellebakken, der er et fredeligt og lukket vejsystem, hvor det er trygt at færdes for børn. I nærmiljøet finder man daginstitutioner, skole, idrætsfaciliteter samt indkøbsmuligheder. Er du pendler vil du sætte pris på den korte afstand der er til Herning/Århus motorvejen.
Huset ligger tilbagetrukket fra vejen. Her kommer man ind i en entre, der giver adgang til et lyst og venligt badeværelse med en muret brusekabine, køkkenet samt stuen. Køkkenet er imødekommende med pæne lyse træfronter, en lys bordplade samt et lyst trægulv, der er gennemgående på hele etagen, hvilket skaber en god sammenhæng. I åben forbindelse ligger alrummet, hvor der er fint med plads til at spise sine måltider. Herfra er der indgang til et godt værelse. Igen i åben forbindelse ligger den hyggelige stue, hvor man kan sidde og nyde en kølig dag foran brændeovnens skønne varme og lyden af knitrende ild. Der er god plads i stuen, så der er mulighed for indrette kontor, hyggekrog og spiseafdeling m.v.
Fra alrummet er der nedgang til en god tør og høj kælder, der også har separat indgang. Her kommer man ind i et stort praktisk byggers, hvor der er gode vaskefaciliteter. Kælderen har derudover 4 disponible rum af varierende størrelser, der alle er i god stand, så her er rigtig gode anvendelsesmuligheder.
Uden for er der skabt et fantastisk uderum, hvor der er plads til både leg og afslapning. På bagsiden af huset ligger en stor flisebelagt terrasse, hvor der er god plads til at hygge sig med familie og venner samt solbadning de dage, hvor der mulighed for det. Haven er groet godt op og de høje træer sørger for at give tilpas med skygge og læ i haven, hvor man kan bevæge sig ugeneret rundt.
Til villaen hører tillige en carport samt et større brændeskur, hvor der også er plads til småopbevaring... Læs mindre...