(b)Dejligt rækkehus i eftertragtet kvarter i naturskønne Brede.(/b)
Huset er en del af 188 rækkehuse i Granparken/Kulsvierparken, opført af Johan Christensen i perioden 1956-1958. Huset ligger på en lukket vej med meget lidt trafik.
Beliggenheden er fantastisk i det nordlige Kgs. Lyngby, tæt på.. Læs mere...
(b)Dejligt rækkehus i eftertragtet kvarter i naturskønne Brede.(/b)
Huset er en del af 188 rækkehuse i Granparken/Kulsvierparken, opført af Johan Christensen i perioden 1956-1958. Huset ligger på en lukket vej med meget lidt trafik.
Beliggenheden er fantastisk i det nordlige Kgs. Lyngby, tæt på naturen og grønne områder. Stort set lige uden for døren ligger bebyggelsens egen fredskov med legeplads. I kort afstand ligger Borrebakken, Mølleådalen, Ravnholm Skov og Geels Skov klar til familiens gå-, løbe- eller cykel/MTB-ture. Desuden dejlige oplevelser på Frilandsmuseet, i Dyrehaven og Jægerborg Hegn.
Her er mange børnefamilier, og du kan trygt lade børnene lege udendørs. Der er kort og sikker afstand til flere skoler og institutioner.
Daglige indkøb kan gøres på Brede Torv og Kulsviervej, hvor der bl.a. er Netto, apotek, slagter, bager og Dagli´Brugsen. Offentlig transport er god med flere busforbindelser samt Brede Station på Nærum Lokalbane.
Lyngby centrum er i cykelafstand med ca. 3 km. og her findes Lyngby Storcenter og Lyngby Hovedgade, begge med et væld af butikker, samt Magasin. Desuden biograf, kulturhus, caféer/spisesteder samt S-tog, hvorfra f.eks. København kan nås på under 20 minutter.
Huset er opdelt i 2 plan og indeholder i stueplan, Entré med god plads til overtøj samt godt opmagasineringsrum. Stor forstue i åben forbindelse med køkken. Lyst køkken med god skabsplads og spiseplads for 5-6 personer. Stor, meget lys stue med plads til både sofagruppe og spisearrangement. Fra stuen udgang til stenterrasse med markise, og dejlig have med græsplæne og enkel beplantning. Flisebadeværelse med gulvvarme, badekar og vaskemaskine.
1. salen indeholder repos med adgang til alle værelser. Stort soveværelse med indbyggede skabe. Mulighed for inddragelse af en del af soveværelset til et ekstra badeværelse og/eller toilet. Stort børneværelse med indbyggede skabe. Det kan evt. opdeles til to værelser mindre børneværelse eller et kontor.
Til huset er der endvidere en indbygget garage på 23 kvm som er muligt at inddrage i huset til et ekstra soveværelse eller lign. Der er flere af bebyggelsens beboere som allerede har gjort det.
Rækkehusene i Granparken og Kulsvierparken er samlet i et ejerlaug med fælles varmeforsyning. Der henvises til foreningens egen hjemmeside på lystoften.dk, hvor der kan læses meget mere om bebyggelsen samt om de mange om- og tilbygningsmuligheder... Læs mindre...