Her kan vi byde velkommen i en fantastisk villa, med den helt rigtige beliggenhed i Silkeborg. Naturen er helt tæt på, med kort afstand til skoven, Silkeborg Bad, Ørnsø og Almind Sø, hvor det er oplagt at lægge gå-, løbe-, eller cykelturen forbi. Byen ligger også tæt på, så man skal ikke gå på.. Læs mere...
Her kan vi byde velkommen i en fantastisk villa, med den helt rigtige beliggenhed i Silkeborg. Naturen er helt tæt på, med kort afstand til skoven, Silkeborg Bad, Ørnsø og Almind Sø, hvor det er oplagt at lægge gå-, løbe-, eller cykelturen forbi. Byen ligger også tæt på, så man skal ikke gå på kompromis med noget her.
Villaen er på 118 kvm. i stueplan, plus en god og brugbar underetage i beboelsesstandard. Når man træder ind i den lyse og rummelige entre ledes man videre ud i et hyggeligt og unikt køkken-alrum. Der sidste år blev renoveret og åbnet op med fritlagte smukke bjælker og ovenlysvinduer, der giver et skønt og stemningsfuldt lys i rummet. Det flotte grebsfri kvalitetskøkken fra Kvik med Quooker og hårde hvidevarer fra Neff og Siemens, indgår på elegant vis i indretningen. Derudover er der god plads til at samle familie og venner til hyggeligt samvær, hvor også den gennemgående brændeovn er, med til at sætte den helt rigtige stemning.
Når vejret tillader det, kan man slå dørene op, til en østvendt terrasse, hvor man kan sidde og nyde morgenkaffen fuldstændig ugeneret. En smuk fransk dør giver adgang til den store stue, hvor der er god plads, til at indrette sig med både spiseafdeling og sofakrog. I stuen kan den gennemgående brændeovn tillige nydes. Igennem det store glasparti mod haven, kan man betragte den billedskønne have. Der er tillige udgang til den hyggelige læfyldte terrasse, med elektrisk markise. Her kan man sidde uforstyrret og nyde solen og den friske luft. I stueplan finder man også et badeværelse, samt et værelse med indbyggede skabe.
Den høje og tørre underetage er indrettet med 3 disponible rum, samt et stort bryggers, med masser af skabe til opbevaring. Derudover er der vaskefaciliteter og indgang til villaens andet badeværelse.
Den vidunderlige have er et skønt frirum, hvor der findes mange spændende stauder, træer og buske. Det hyggelige lysthus nederst i haven er endnu et skønt sted at slappe af. Til villaen hører desuden to garager i forlængelse af hinanden, samt et drivhus og redskabsrum... Læs mindre...