Står der naturskønt, landligt og uforstyrret øverst på din ønskeseddel, kan denne landejendom være det match, du søger. Og er du tilmed hestemenneske, kan du også give dine firbenede venner de bedste betingelser med store folde og mulighed for at indrette en lækker stald med højt til loftet.
.. Læs mere...
Står der naturskønt, landligt og uforstyrret øverst på din ønskeseddel, kan denne landejendom være det match, du søger. Og er du tilmed hestemenneske, kan du også give dine firbenede venner de bedste betingelser med store folde og mulighed for at indrette en lækker stald med højt til loftet.
Ejendommen er beliggende, godt trukket tilbage fra vejen i idylliske omgivelser, med et smukt kig over landskabet. Grunden strækker sig helt ned til Uggerby Å og er beriget med egen sø. Også de vilde dyr tiltrækkes af de fredfyldte, grønne omgivelser og selv krondyr og hjorte med kid, er set krydse jordene.
Du triller ned af din egen, private markvej med græsfolde på begge sider og ender ved bygningerne, der ligger smukt omkranset af mange store træer.
Ud over stuehuset, der indeholder både en hovedbeboelse i stueplan og en 1. sal, der kan anvendes som separat lejlighed, får du flere udbygninger. Disse tæller en stor lade med en mindre stald og et godt maskinhus samt et udhus som er indrettet med værksted og opbevaringsrum.
I stueplan indeholder huset: Bryggers med vaskemaskine og jordvarmeanlæg og et spisekøkken der er direkte forbundet med en stor stue med kakkelovn. Desuden to værelser i hver sin ende af denne etage, samt et badeværelse med både badekar og sauna.
På førstesalen er arealet indrettet som en selvstændig bolig med værelse, stue og køkken, med alle de muligheder, det giver for at bo flere sammen, teenageafdeling.
En ejendom med virkelig mange muligheder for dig, der brænder for at skabe drømmeboligen på en beliggenhed, der er naturskøn, tilbagetrukket fra vejen og som er med fantastiske omgivelserne.
Er det dig, der skal løfte bolig og staldforhold op til samme høje standard?.. Læs mindre...